#BlogXMas - Min Juleaften og min Julegave høst

Så er det blevet tid til sidste indlæg i årets Julekalender. I går var en overraskende hyggelig Juleaften og maden kunne ikke have været bedre. Dagen startede ikke for godt ud, men min far endte med at redde dagen, da han tilbød at køre mig rundt for at finde en butik der havde åbent. Der var kun én ud af alle dem vi har i byen. Og selvfølgelig var det det sidste sted vi kørte hen. Men jeg fik handlet det jeg skulle bruge her i de næste par dage, så det er jeg ham taknemmelig for. Især fordi det stod ned i lårtykke stråler, så en cykeltur havde været et mareridt. Tilbragte så lige et par timer herhjemme derefter for at få orden på lidt ting inden jeg skulle ned til dem.

Fordi vi kun var tre (skulle desværre heller ikke holde Jul med min søster i år *Suk*) så stod den på kalkun som det eneste kød. Og det passer mig fint, for det er faktisk det eneste jeg spiser Juleaften. Altså hvis det er med på menuen. Kalkun er for mig bare Jul. :D Og dertil fik vi selvfølgelig det sædvanlige. Som vi fik spist alt for meget af. Men ikke nok til at jeg ikke kunne få rester med hjem til i dag. Perfekt! Så jeg holder en lille ekstra Juleaften for mig selv i aften. Med det hele. For jeg har også fået risalamande og lidt fra slikskålen med hjem. Der skal hygges.

Julegaverne kan jeg heller ikke klage over. :D For som I kan se på billedet her, så fik jeg meget af det som jeg har ønsket mig i år. Jeg fik min skohylde, en knagerække, de sidste to muddermasker jeg ville have og nogle af de bøger jeg mangler i mine serier. Nu er min Camilla Läckberg serie færdig og jeg kan komme igang med at læse den. Resten af dem jeg mangler må jeg så på jagt efter nu. :D Så alt i alt var det en ret vellykket Juleaften her.

Håber I også havde en super aften og fik en masse god mad. :D Glædelig Jul!

Julekalenderen tidligere:
2013 | 2014 | 2015

6 kommentarer:

  1. Glædelig jul <3

    Smukke fotos og dejlige gaver, du fik :-)

    SvarSlet
  2. Rigtig glædelig jul <3

    Sikke mange dejlige gaver du har fået :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak og i lige måde. :) Ja jeg er virkelig også glad for dem. :D

      Slet