En stille start på dagen - Inkl. en lille stemningsvideo

Som I nok har lagt mærke til, så har jeg ikke ligefrem haft den bedste slutning på 2016 og den bedste start på 2017. Der er endnu ingen løsning på problemet og min situation forværre sig fra dag til dag. Psyken har lidt et stort knæk under dette og jeg har forsømt en masse herhjemme, mig selv og alt hvad der angår aftaler udenfor hjemmet. Jeg har ikke længere energi til at kæmpe endnu en tung kamp. Jeg håber dog, at jeg til mit møde med min sagsbehandler i morgen får en form for løsning. Eller... håber i hvert fald at han kan hjælpe bare en lille smule. Dette kommer jeg ikke igennem alene og uden hjælp. Korthuset er væltet.

Angsten er helt oppe og ringe og jeg sover vanvittigt dårligt om natten. Jeg kan ikke koncentrere mig om at læse, se film eller noget andet hvor jeg skal bruge min opmærksomhed. Jeg hader det. Derfor har jeg besluttet mig for, at jeg i dag ikke skal lave noget der kræver de store kræfter. Skal bruge en masse energi i morgen, og jeg ved at jeg vil være totalt død energi-mæssigt og mentalt i weekenden. Så hvis jeg skal kunne klare mødet i morgen, så bliver jeg nødt til at samle lidt kræfter i dag. Har dog sat lidt film på TV'et så det kan køre i baggrunden og så sidder jeg og hygger mig lidt med at støvsuge nettet for inspiration. Og har også for første gang i virkelig lang tid fået lavet en lille video. Det er godt nok kun en stemningsvideo, men jeg er i det mindste kommet igang med det igen. Måske vil der løbende komme flere af den slags og måske endda vlogs. Who knows. :D

I dag dumpede der også en lille pakke ind af døren fra Asos med lidt produkter som jeg har haft kigget meget på i noget tid efterhånden. Der kommer et indlæg om indholdet senere. Hvis jeg får taget mig sammen til at få det skrevet. ;) Og bliver det ikke i dag, så bliver det i morgen når jeg en gang kommer hjem.

Håber I overlevede natten i går. Både jer der måtte vågne op til en masse sne og til jer der var påvirket af de store oversvømmelser. Her i Faaborg blev det ikke så voldsomt med oversvømmelsen som frygtet, men det påvirkede alligevel en del forretninger og trafik. Håber det hele løser sig ret hurtigt.

6 kommentarer:

  1. Krydser fingre for at du får noget hjælp i morgen og at i kommer frem til en løsning..

    Krammer <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gik desværre ikke helt som ønsket. /:

      Slet
  2. Håber du du/I finder en løsning på tingene,,, ville gerne hjælpe, hvis jeg havde muligheden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Håber jeg også at vi gør - på sigt...

      Slet