Så kom jeg endelig igennem den store serie "Jordens Børn" af Jean M. Auel

"Jordens Børn" af Jean M. Auel kan for nogen virke som en totalt uoverskuelig og alt for lang serie at komme igennem, og jeg kan godt forstå dem. For det er nogle ret tykke bøger, og siderne er super tynde og der står 2-3 gange mere på hver side end i andre bøger. Det gør dem meget tunge at komme igennem og de meget dybe beskrivelser af planter, naturen, årstiderne osv kan til tider godt være utroligt langtrukne. MEN! Kan man komme igennem det, så gemmer der sig i disse bøger en virkelig fantastisk historie.

Jeg kom først i gang med at læse bøgerne efter jeg fik dem købt i Februar 2016. Eller.. kom faktisk først i gang med den første bog i September 2016 og fik læst de første tre bøger på ingen tid. Den fjerde blev afbrudt af en masse andre bøger og derfor kom jeg først i gang med den igen omkring December og færdiggjorde den ved årsstartet i år. Så skulle der pludselig gå fem måneder inden jeg igen tog fat i den serie. Tror jeg lige havde brug for at få lidt andet læst for ikke at gå helt død. Som sagt så er det en ret tung serie at komme igennem. Men her i Maj fik jeg altså læst de sidste to bøger. Og det var med meget blandede følelser.

Det er så mærkeligt at der ikke længere er flere bøger i serien. Nu er den jo slut?! Jeg har ellers nydt at følge Ayla og hendes rejse fra barn til voksen igennem flere forskellige folkelag. Læse om de oplevelser hun havde, om de ting hun lærte og opdagede. Om hendes møde og kærlighed til Jondalar. Deres fælles oplevelser, kriserne, lykken.. alt.. Jeg har grædt, jeg har råbt, jeg har haft ondt i hjertet.. Alle følelser har været berørt i min rejse igennem disse bøger.

Den sidste bog var.. Tja.. Jeg var godt klar over at anmeldelserne af den slet ikke så lovende ud, men.. måtte jo have afslutningen med ikke? Men fik jeg overhovedet en afslutning? Jeg føler det ikke. Det virker som om de sidste to kapitler er blevet hastet for meget igennem for at få dem færdige, og det efterlader en med en lidt tam følelse indeni. Man er irriteret over ikke rigtig at have fået svar på en masse spørgsmål og problematikker. Hvad skete der? Fik de løst problemerne? Hvor endte de henne? Blev hun færdig"udlært"? Fik hun nogensinde et barn mere? For fanden!!!! Serien kan sku da ikke slutte sådan!!! Ikke når jeg har forelsket så meget i de fandens bøger og nu sidder tilbage med sådan en.. lidt skuffet følelse. Jeg både fortryder at jeg gik i gang med at læse dem, men samtidig med tror jeg ikke at jeg ville have været foruden nu hvor jeg har fået dem læst. Øv altså hvor er det dog en ubehagelig følelse at sidde tilbage med.

Jeg ville egentlig rate serien til max, men den slutning her.. den.. trækker meget ned. Men det er jo kun.. en slutning. 90% af serien er jo fantastisk! Synes sku den er svær at bedømme, så jeg lader være med at rate den. Vil bare sige, at det er en serie jeg altid vil have tæt på mit hjerte (til trods for den latterlige slutning). The End.

Min Goodreads rating:

2 kommentarer:

  1. Jeg holder meget at de bøger, og jeg har læst de fleste af dem flere gange. Og jeg er på intet tidspunkt gået død i dem. Jeg er vild med alle de mange detaljer om planter, natur, religion og ritualer. Du giver mig helt lyst til at læse dem igen. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg gik måske heller ikke som sådan død i dem, men var bange for at jeg ville, så derfor holdt jeg en lille pause. :P Men det var al tiden værd at læse dem.

      Slet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)