Fredag den 13. - Perfekt til Film (U)Hygge aften

Åhhhh! Så blev det langt om længe "Fredag den 13." igen og så sker det i Oktober!!! Aih men det kunne simpelthen ikke være mere perfekt for en Halloween elskende Efterårspige som mig. Derfor har jeg også sørget for at dagen i dag var helt fri for aftaler. Var lige et smut nede og handle lidt guf til i aften og noget lækker aftensmad og forbi posthuset efter en pakke, og så står den sku ellers bare på ren (u)hygge og self-care resten af dagen.

Det var egentlig meningen at jeg ville have afholdt et lille "Stranger Things"-marathon i dag, da anden sæson kommer på Netflix om to uger, men tror det ender med at blive et par gyserfilm i stedet for. Så kan jeg se første sæson i løbet af den uge næste sæson udkommer. Men nu skal jeg bare have besluttet mig for hvilke film jeg skal se i aften. Har en del på min liste på Netflix, men det er ikke alle jeg kender. Såå.. Det skal nok blive spændende. Havde håbet at "Hocus Pocus" var derinde, men det er den desværre ikke. Den er simpelthen umuligt at finde nogle steder. Så det bliver heller ikke i år at jeg skal hygge med den.

I mellemtiden har jeg en Halloween-playliste kørende i baggrunden på Spotify imens jeg gør alt klar til senere. Snacks og drikkelse er gjort klar. Nu mangler jeg bare at gøre mine omgivelser ekstra hyggelig med stearinlys, finde noget lækkert afslapningstøj frem og gøre klar til noget ansigtsmaske osv i aften. Der skal ikke mangle noget.

I må have en helt igennem fantastisk Fredag den 13. Og jeg håber at I får en god start på weekenden.


2 kommentarer:

  1. Hocus Pocus er bare den ultimative film!
    Håber du får en god weekend :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja! Er så ked af at jeg ikke har kunne finde den nogle steder.

      Slet