Jeg er stadig stor fan af Soja Duftvoks fra Duftverket.dk

Produktet er venligst blevet tilsendt til anmeldelse af Duftverket.dk - Meningerne er mine egne. ("Sponsoreret")
Jeg har fået lidt nye soja duftlys hjem fra Duftverket. I Sommers bestilte jeg to plader hjem med duftene "Enchanted Forest" og "Oki Doki Lemon and Moss", fordi jeg havde forelsket mig i dem efter sidste gang jeg lavede et samarbejde med den søde Lene. I kan læse om de dufte jeg fik hjem sidste år i dette indlæg. Der er en genganger denne gang, men det er fordi jeg også har forelsket mig i den og fordi den er perfekt til årstiden. Lad og kigge nærmere på dem.

Den første duft jeg har valgt at få hjem er gengangeren fra sidste år - nemlig den der hedder "Vanilla Pumpkin Latte". Sidste år var jeg mest til de lidt mere friske og maskuline dufte, men i år er jeg gået hen og blevet ret glad for de søde og varme. Og der er denne altså bare perfekt. Og så er der jo græskar i, og det ved I efterhånden er en stor svaghed for mig. Og så er den en smule krydret også hvilket jeg synes gør den ualmindelig lækker! Om den står der:
"Denne duftvoks er en ualmindelig lækker kombi af friskbrygget kaffe med varme noter af vanilje, en anelse kanel og selvfølgelig smukt afrundet med græskar. Krydret på den super hyggelige måde."
Glæder mig til at sidde en rolig aften med denne i vokslys brænderen og hygge under et varmt tæppe med Prinsen på skødet, en god bog i hånden og en kop varm kakao med mit hjemmeblandet Efterårs krydderi i.

.●*●.

Den næste duft jeg valgte at få i en af de store plader er den der hedder "Bonfired Marshmallow". Det er en af de nyeste dufte på shoppen og den er perfekt til årstiden. Som i det kunne næsten ikke være mere perfekt. Det var faktisk ved afsløringen af denne at vi (Lene og jeg) blev enige om at lave et nyt samarbejde, for jeg MÅTTE bare prøve denne. :P Om den står der:
"Bonfired Marshmallow indeholder trænoter, duften af bål og smeltede marshmallows som selvfølgelig har en bund af lækker vanilje. Duften er helt unik, og ganske enkelt indbegrebet af sensommer- og efterårshygge."
Jeg er virkelig overrasket over hvor lækker denne er! Så jeg er så lykkelig for at vi valgte at lave endnu et samarbejde. Den er lækker og sød, men den har også den der lækre kant af noget maskulint, og man kan sagtens forestille sig at sidde omkring et knitrende bål med skumfiduser over flammerne. Perfekt Efterårsduft!

Den første lille tester jeg har valgt at få hjem er den der hedder "Toffee Apple Crunch". Jeg kunne se at anmeldelserne til denne ikke var de bedste, så jeg valgte at være lidt safe og kun bestille en tester hjem af den. Men beskrivelsen af den lyder altså perfekt til årstiden, så jeg måtte bare prøve den. Om den står der:
"Denne duft er genial på de mørke efterårsaftner med dens varme afrundede duft. Duftvoksen skaber varme og hygge – men bestemt også en overproduktion af mundvand. Forestil dig lige: Et sprødt og saftigt Granny Smith æble dyppet i tyk, smøragtig karamel og vendt i sprøde knasende nødder… Fuldstændig uimodståeligt."
Jeg forstår slet ikke hvorfor denne ikke har fået bedre anmeldelser, for jeg synes den er lækker! Ja den er måske lidt tung pga. duften af karamel, men duften af et friskt æble kan man altså også sagtens dufte, og det synes jeg giver den lidt af en syrlig duft også. Så en blanding af sød og surt vil jeg beskrive denne. Og jeg kunne sagtens finde på at få denne i en stor plade. For den er som sagt perfekt til årstiden og faktisk også lidt til Julen.

.●*●.

Den næste tester er den der hedder "Earliest Of Grey". Efteråret er årstiden hvor jeg drikker ektra meget te, og derfor tænkte jeg at denne kunne være interessant at prøve. Om den står der:
"På en gang frisk og frugtagtig med earl grey teens umiskendelige duft af bergamotte. Der er noget hjemligt og enormt hyggeligt over denne duft af te. Earl Grey er forfriskende og stærk, og indbyder ganske enkelt til at smække benene op og slappe fuldstændigt af."
Wow! Denne er seriøst god. Den er en smule maskulin men stadig frisk i duften. Jeg elsker at bergamotten er så tydelig og at den samtidig med ikke bliver for kvalm. Denne er den perfekte duft til hele året rundt. Den kan jeg varmt anbefale jer at prøve.

.●*●.

Den sidste tester inden for "Efterårs-kategorien" er den der hedder "Vanilla Nutmeg". Vanilje er blevet ret populært i år og så elsker jeg simpelthen duften af muskat, så selvfølgelig skulle jeg også prøve denne. Om den står der:
"Vanilje og muskat er ganske enkelt dobbelt-op på lækkerhed. Bare to enkelte noter og du er ramt lige der, hvor en krydret duft og sødme går op i en højere enhed. Perfekt til at skabe en hyggelig og varm stemning i dit dejlige hjem."
DAMN hvor er den skøn. Jeg vil faktisk ikke kun anbefale den til Efteråret men også Julen da den har en skøn krydret duft, som ville være perfekt i December også. Jeg er faktisk ret sikker på at denne også skal købes hjem i en stor plade næste gang jeg bestiller nogen hjem.

Jeg ville også gerne prøve et par Juledufte så jeg valgte også at få en tester med duften "Holy Tree" hjem. Jeg har ikke ret mange Jule-duftlys, så selvfølgelig skulle jeg have lidt hjem til samlingen. Og duften af grantræ er efter min mening en fantastisk duft at have i duftlys nu hvor man selv ikke har et ægte træ stående i December måned. Om den står der:
"Holder du af friske duftlys, vil Holy Tree være et hit – året rundt faktisk. Denne duft er nemlig beviset på, at et juleduftlys ikke behøver være sød og krydret. Duften af gran og fyrretræ vækker vores sanser og varmer langt ind i forfrosne julehjerter."
Ganske enkelt fantastisk! Ville ønske jeg havde valgt flere af denne, men.. jeg må bare ligge lidt moneter til side så jeg kan lave en lille bestilling i Julen også. For denne jeg have en stor plade af!

.●*●.

Den næste Jule duft er den der hedder "Winter Berries". Jeg er normalt ikke rigtig til bærdufte når det kommer til Julen, men The Body Shop har faktisk fået mig til at ændre lidt mening. Deres Jule-produkter har nemlig været med bær og dem blev jeg ret glad for efter noget tid. Om den står der:
"Duftvoks med en alt for lækker kombination af bær og friske noter – perfekt til selvforkælelse og hygge. Duften er i den milde og friske kategori – en personlig favorit!"
Denne er på ingen måde for meget bær-agtig i duften. Den er derimod mere frisk og det elsker jeg den for. Den er stadig sød, men ikke kvalm. Noterne i Winter Berries består af; Goji bær, acai bær, røde druer og friske grønne blade som afrundes af de bløde duftnoter af kokos, amber og musk. Og det er den kombination jeg tror har gjort mig så stor fan af den. For mums den dufter godt! Det kan godt se ud som om jeg skal have bestilt 3 store plader hjem denne Jul. For denne bliver helt sikkert også smidt i kurven. :P

.●*●.

Den sidste tester er den der hedder "Crispy Greeny Herbs". Den er ikke rigtig årstid-bestemt, men jeg ville gerne se om denne måske kunne være en all-year-around-duft for mig. Om den står der:
"Et overflødighedshorn af friske urter fra haven – toppet med et skud citrus. Mørkegrønne, spicy krydderurter giver dig en fornemmelse af sprudlende sundhed, samtidig med at duften virker enormt “ren” og meget frisk."
Denne er frisk og let krydret på samme tid. Dufte som denne er normalt dem jeg går efter, så jeg kan sagtens forestille mig at den kunne blive en fast del af min samling af duftlys. Så hvis man er mest til de friske og rene dufte, så er denne perfekt.

Lene - Tak tak tak og atter tak. Du er et fantastisk menneske og jeg elsker simpelthen dine duftlys! Du må love mig aldrig at stoppe med at lave nye dufte for jeg bliver nødt til at have min egen personlige duftlys-pusher. :D Jeg ved allerede hvilke jeg skal have købt hjem næste gang jeg smider en bestilling afsted. Hvilket nok bliver meget snart, da jeg har svært ved at vente. Nyder tanken om at du og dine duftlys er med til at få mit hjem til at dufte fantastisk.

Så folkens! Smut endelig ind på hendes shop og kig lidt rundt. Der er noget til enhver smag, og så er disse ikke sundhedsskadelige at have stående i hjemmet. Læs mere om det inde på shoppen.

12 kommentarer:

  1. Jeg elsker hendes udvalg. Jeg er faldet så frygtelig for Toffee Apple Crunch...uha den er god.
    I går var jeg inde og bestille en tester af alle juleduftene....jeg kan næsten ikke vente.
    Hun laver nogle rigtig gode ting og jeg er helt klart tilhænger af de søde dufte:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åhhh hvor er jeg glad for at høre at jeg ikke er den eneste der er blevet forelsket i den duft. Synes det er så synd at den ikke har fået gode anmeldelser.
      Hun har et fantastisk udvalg. :) Jeg bestiller senere i dag tre dufte til Julen. Jeg kan ikke vente. :P

      Slet
    2. Hej Just Me - Hej Anne-Mette.... Jeg sidder her med et kæmpe smil på.. HOLD NU OP hvor kan jeg ikke fatte, at jeg har sådan nogle skønne skønne kunder!? Det betyder LANGT mere, end I overhovedet kan forestille jer, når I skriver sådan dér... Men I må da endelig gå ind og anmelde Toffee Apple Crunch - så sender jeg en rabatkode ;) Jeg overvejede lige i går, om den skulle udgå pga. anmeldelserne og.. well salgstallene, men jeg har samtidig den holdning, at dem der skiller sig lidt ud, og dermed ikke falder i alles smag - ja de er altså heller ikke nemme at finde i butikkerne! Så hvis I vil have Toffee Apple Crunch, så skal I da have det hos mig! Om I så var de eneste to :D

      Slet
    3. Jeg har anmeldt. ;) Nej nej nej... den må ikke udgå.. Vil gerne se om ikke jeg kan få råd til at købe en plade på et tidspunkt så jeg kan have den til næste år. :D

      Slet
  2. ej det er virkelig pænt!!
    Tror jeg skal prøve den der hedder Winter Berrys :D Så kan der dufte så godt til jul :D

    www.elinetychsen.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak ;)
      Winter Berries er simpelthen så lækker. Den skal med i min næste bestilling. Det er helt sikkert. :D

      Slet
    2. Dejligt at høre - jeg bruger den også ofte selv, men altså det er (på trods af navnet) ikke en juleduft, så den kan fås året rundt ;) Andet kan ikke være rigtigt jo! :D Den er fantastisk... Hold op hvor er I søde!! TAK!

      Slet
    3. True :D Men jeg synes det er en perfekt duft til Julen. :D Derfor har jeg sat den ind under Juledufte i mit hoved. :D

      Slet
  3. Der er godt nok et kæmpe udvalg, og hvor lyder det bare super spændende og så ser det endda pænt ud! :)

    http://blogbykathrine.bloggerspoint.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er der ja. Det er næsten svært at vælge. Men jeg kan varmt anbefale dem. :D

      Slet
    2. Tusind tak altså... det er bare så dejligt at høre Kathrine <3 Og tak Anne-Mette igen-igen... Jeg er så rørt over din anmeldelse.

      Slet