"World of Wizardry"-boxen fra GeekGear - Oktober 2017

Så fik jeg tilmeldt mig "World of Wizardry"-boxen fra GeekGear igen. Jeg vidste der ville være noget house-related med denne gang, og der skulle også være noget med Professor Snape. Så jeg blev lidt nysgerrig og aktiverede min konto igen. Hvilket jeg er super glad for at jeg gjorde, for der er et par virkelig gode ting med denne gang. Og så er November boxen jo deres Jule-box. I kan tro jeg glæder mig til at se hvad de finder på. Forhåbentlig nogle Vinter-accessories eller noget julet. :D

Men nu er det Oktober-boxen det handler om, så lad og gennemgå hvad den indeholder.


"World of Wizardry"- boxen indeholder denne måned:

Broomstick Figure
A Bus Ride in The Knight T-shirt
House Enamel Pin
Exclusive Licensed Festival Bracelets
Exclusive Licensed Print - Snape
Exclusive Licensed Print
Exclusive Licensed Hogwarts Canvas

Jeg brokkede mig lidt over at der var tre prints med i August-boxen, og... tja.. Det er der sådan set igen denne gang. Det må de altså gerne stoppe med! For jeg kan ikke rigtig bruge dem. Der er dog nogen jeg gemmer, men andre giver jeg videre til andre Harry Potter-tosser. :P Men denne gang har vi altså fået tre igen.

Det første er et print er med Professor Snape. Det er et magen til det i August-boxen som var med Luna Lovegood. Det er i hvert fald samme person der har tegnet og underskrevet dem. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal med Luna-printet, men dette med Snape er jeg faktisk mere glad for. Jeg håber dog at der nu kommer flere af disse fremover, for det kunne være sjovt at samle på dem. Såå... det kan godt ske at jeg bliver nødt til at forlænge mit abonnement hos GeekGear. Måske endda gøre det til en fast ting næste år. Time will tell.

Vi har også fået et lille lærred med denne gang med et Hogwarts print på. Dette synes jeg er super fint og er i en rigtig god farve, men.. aner ikke hvor jeg skulle have sådan et her hængende. Men det er nu meget fint.

Det sidste print er med et quote og med omridset af Harry Potter og Voldemort. Det er faktisk et virkelig fint print, men.. tja.. Havde jeg et kontor hvor jeg kunne gå all-in med Harry Potter, så havde dette været fint at hænge op. Men ved endnu ikke hvor jeg skal gøre af det. Elsker dog den orange farve. Det passer til mit ræve-tema i mit hjem. ;)

Det næste jeg så i boxen var T-shirten som har et print med The Knight Bus. Disse er jeg ret glad for at få med i boxen. Man kan altid bruge en extra t-shirt. Selvfølgelig kommer det meget an på printet på dem, men indtil videre har jeg været ret godt tilfreds med dem jeg har fået. Og denne er simpelthen så skøn. *Hehe*

De festival armbånd der er med er måske ikke lige nogen jeg kommer til at gå med. Måske.. men umiddelbart så tror jeg det ikke. Farverne er jeg dog helt okay med. De skriger ikke og kan derfor bruges til hvilket som helst outfit. Så dét er et virkelig stort plus med disse.

Vi har også fået en lille figur af en flyvende kost med. Den er ikke ret stor, men den er virkelig fin. Den kommer op og står sammen med nogle af de andre Harry Potter pyntegenstande jeg har stående ved mine Harry Potter bøger. :) Jeg er ved at have en rigtig fin samling efterhånden.

Sidst men ikke mindst, så er der vores pin. Denne gang fik man den pin der passer til det hus man er blevet tildelt. Jeg er i Slytherin, så jeg har fået slangen. De andre er virkelig også søde, men jeg er ret glad for denne pin. Det eneste minus er dog at den hvide/grå stribe i tørklædet er gul?! Hvad fanden er der lige sket her? Ej nej nej nej nej.. Jeg er glad for at jeg har fået originalen (Man kunne få den med sort omrids - hvilket er originalen - eller med sølv eller guld omrids). Det sorte omrids gør detaljerne mere tydelige, og det sætter jeg stor pris på. Men den gule farve! Åhhhh det gør næsten ondt i mit Slytherin-hjerte. Så hvad gør jeg? Jeg vælger at "rette" op på det, som jeg gjorde med min Slytherin-pin (Den var bronze - helt forkert farve!), som I kan se på billedet herunder. Der finder I også et før- og efter-billede af min nye pin her. NU har den de rigtige farver. :D


Ingen kommentarer:

Send en kommentar