Gør Sætningen Færdig TAG #20

Det er næsten halvandet år siden at jeg har lavet sådan et indlæg her. Hvor er tiden lige blevet af?! Jeg er faktisk lidt i chok over at der er gået så lang tid. Så i dag får I altså et "Gør sætningen færdig"-tag-indlæg. :) Synes selv denne type indlæg er hyggelige at læse, så det håber jeg også at I stadig synes. Ellers må I lige give besked, så jeg ved hvad stemningen er.

Jeg læser i øjeblikket serien om "Dicte Svendsen" af Elsebeth Egholm. Er stadig kun ved den første bog, men jeg er nu ret glad for, at jeg langt om længe er kommet igang med den. Jeg er dog lidt ked af at jeg har set serien først. For det ødelægger det lidt når jeg sidder og læser. Men det går nok. På den måde gør det heller ikke så meget hvis og når jeg læser andre bøger imellem dem der er i serien. Det kommer nemlig til at ske her i Julen, hvor jeg har et par Julebøger jeg gerne vil læse. :D

Jeg har endelig fået købt lidt flere Julegaver. Jeg havde egentlig kun fået købt noget til min søster, men i aften fik jeg bestilt gave til min far og lidt til min mor. Så nu mangler jeg faktisk kun det sidste til hende og måske noget til min søsters kæreste. Medmindre jeg kan hoppe med på en gave til ham sammen med de gamle. Det må tiden vise. Men hold da op hvor er det rart at være næsten færdig. Og så før December!

Jeg har haft en svaghed for krus på det sidste. Ja.. I læste rigtigt - krus. Jeg har længe været på jagt efter nogle fine cauldron krus og jeg har endelig fået købt et par stykker. I denne uge blev det endda til hele to nye krus. Et fint et fra Tiger og så et virkelig fint cauldron krus fra "Rogue + The Wolf". NU skal jeg ikke have flere. Har simpelthen ikke plads til dem i mit "Krus-skab". :P

Jeg er i øjeblikket lidt bekymret for Cosmo. Han er begyndt at slikke sig meget på maven og han er blevet helt hudløs. I går lå han og slikkede blod af konstant og jeg måtte simpelthen stoppe ham i det. Den ru tunge er altså ikke godt for sådan et sår. Ved ikke hvorfor han er begyndt at gøre det, men der er intet at se. Ingen skrammer, insektbid eller eksem. Så jeg må se hvordan det ser ud weekenden over. Jeg ved mine forældre og min søster har/har haft det samme problem med deres kat/katte, og at der ikke rigtig var noget i vejen. Men nu må vi se. Håber han stopper.

Jeg har kunne blive helt varm indeni når jeg modtager bøger med posten som jeg ikke vidste jeg ville få tilsendt. Især når det er bøger der rammer mig lige i hjertet. Jeg er så taknemmelig for de forlag der sender mig dem og som ønsker at jeg skriver anmeldelser af bøgerne. Bryder altid ud i glædestårer når jeg åbner op for den slags post. Tak tak tak tak!!!!

Jeg elsker at jeg har fået den blågrønne farve tilbage i min ombre. Jeg savnede den voldsomt imens jeg havde det røde. Ikke at jeg ikke elskede den røde, men den falmede bare så ekstremt hurtigt. Det er noget helt andet med de blågrønne farver. De er derimod ret svære at komme af med, så de holder derfor det længere. Og det er jeg altså stor fan af. :D Og denne gang er det en turkis jeg bruger. Den er lidt mørkere end den aqua-blå jeg brugte i Sommers.

Jeg har leget meget med tanken om at gå all-in med min Wicca-stil. Dvs. smykker, tøj osv. Jeg går i forvejen mest med sort, så det bliver ikke den store forandring der, men jeg vil gerne gå lidt mere op i at vise min "heksede" side frem. Derfor har jeg også valgt at investere i lidt nye smykker som jeg glæder mig til at modtage med posten og få taget i brug. Og for at det hele ikke skal blive for sort, så vil jeg også begynde at kigge efter noget tøj i de lidt mørkere og dæmpede farver.

Jeg håber at de forskellige butikker og online-shops har nogle virkelig lækre tilbud i morgen på Black Friday. Ikke at jeg har planer om at skulle købe ret meget mere end jeg i forvejen har gjort, men Matas er klart et sted der skal findes lidt mere (Også selvom de nok ikke får nogle rabatter jeg kan bruge). Det er mest ting jeg er løbet tør for eller som jeg gerne vil prøve som jeg er på udkig efter. Men hvis der kommer tilbud de steder hvor de sidste Julegaver skal købes, så kan jeg få det ordnet allerede i morgen også. Og så er der et par andre ting jeg selv har i kiggerten. Så jeg kommer nok til at være oppe ret sent i dag. Just in case. Og så skal der bare holdes øje online i morgen. Ville egentlig også gerne ned til min lokale krystal-pusher (Helse butikken), da de har 20% på alle deres varer, sååå... måske jeg skulle have nogle nye krystaller?! Måske.. Må se hvad der sker.
Skal I selv på jagt?

Min weekend ville blive perfekt hvis jeg kunne få ro og fred. Jeg trænger til nogle dage hvor jeg ikke behøver tænke på at skulle ud af døren eller være social. Jeg trænger til at kunne smide mig på langs med en god bog, bruge nogle ansigtsmasker og måske endda tage mig nogle lange og afslappende bade med lækre produkter. Åhhhh hvor jeg dog håber at jeg kan holde ordentlig fri der. Især fordi næste uge bliver tæt pakket med aftaler og drøn på. Så jeg krydser fingre for fred og ro.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)