Byens Julebelysning og lange klør

Tiden flyver afsted for tiden. Jeg når ikke halvdelen af det jeg gerne vil. Men jeg fik da alligevel tid til en lille tur ind til byen i går aftes efter at have været ude for at lufte hundene hos de gamle. Jeg ville gerne ind og se årets Julebelysning, men det var desværre ikke helt som forventet. Havde forventet langt mere lys og dekorationer. Og så var lyskæden på vores Juletræ ikke engang i samme farve som resten. Ser lidt rodet ud. Men tja. Det er nu alligevel lidt hyggeligt.

I dag har jeg været på Julegaveindkøb for min søster og fået ordnet lidt praktisk herhjemme. Den står nemlig på familie-hygge i morgen. Og da den står på pakkeleg, har jeg også fundet et par ting jeg skulle have pakket ind. Så jeg er spændt på om jeg vinder noget i år. Plejer ikke at være helt så heldig i den slags spil. Men nu ser vi. Om ikke andet så er det en super hyggelig tradition i Julen. :)

Men hold da op hvor har jeg sloges med gavepapiret i dag. Det lykkedes mig dog at pakke div. gaver ind, men hold da op! Jeg havde nemlig den crazy idé at påføre mig falske og meget lange negle - bare fordi - og jeg skal da lige love for at jeg har haft problemer efterfølgende. Hvordan bærer folk sig ad med at gøre noget som helst? Selv det at sidde og skrive dette indlæg er en kæmpe udfordring. Damn! *Haha* Fortryder lidt at jeg ikke filede dem godt ned. Men det ser jo godt ud! Må se hvor længe de holder. Om ikke andet så er det en del pænere end mine egne virkelig smadret psoriasis-negle. Så lidt positivt er der jo ved sådan nogle falske klør.

Nå.. Jeg vil læne mig tilbage i det bløde med en ny Julebog og lidt Julebag fra tidligere på ugen. Håber I har en god weekend alle sammen. :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar