Når en bog rammer noget personligt hos en - "Store små løgne" af Liane Moriarty

Jeg har set denne bog flere gange når jeg stod og kiggede i bogbunken med tilbuds bøger nede i Føtex, men har aldrig fået den købt. Mest fordi jeg ikke rigtig fik læst hvad der stod bagpå, og så var det pinke cover nok bare ikke tiltrækkende for mig. Men da jeg så adopterede den en dag da Jeanette kom forbi med en pose fyldt med bøger, så besluttede jeg mig for alligevel at give den en chance. Jeg fik læst lidt om plottet og fandt ud af at det faktisk var en bog om et mord og en masse hemmeligheder. Se dét lød da super interessant!

Jeg vil ikke rigtig skrive et resume af bogen, for det vil afsløre for meget, men jeg kan fortælle hvad den tager fat i af relevante emner. Især for mig. Jeg troede nemlig at det bare omhandlede et mord og processen i at finde frem til morderen og årsagen til det, men den handlede om så meget mere end det. Bogen tager nemlig fat om et emne jeg selv har haft inde på livet. Om det at være i et voldeligt forhold.

Bogen starter ud med at gå lige på og hårdt. Det er sket et mord. Ingen ved hvem morderen er og vi ved heller ikke hvem der er død. Vi ved ikke engang hvordan det er sket. Vi ved bare at vi nu skal have opklaret et mord. Så springer vi tilbage i tiden til før det hele skete. Vi hører om de forskellige hovedpersoner, får lidt et indblik i hvordan deres liv er, hvordan deres forhold til partnere og børn er og de ender selvfølgelig alle med at have noget med hinanden at gøre. Imens vi løbende hører om de forskellige personer i tiden op til mordet er der også steder hvor vi får indblik i et sideløbende interview af alle der har været til stede og som kender de indblandet personer. Dette sker i nutiden - alt det andet er flashbacks.

Det er en super interessant måde at skrive sådan en roman på og det er helt sikkert med til at holde læserens interesse ved lige. Jeg var i hvert fald fanget fra første til sidste kapitel.

Og så til emnet som ramte mig lige i hjertet. Jeg har selv stået i situationen, men nåede heldigvis at komme væk inden jeg tabte mig selv helt og ikke kunne komme væk derfra. Nemlig at stå i et voldeligt forhold. Psykisk vold men så sandelig også fysisk. Derfor var det også noget jeg især kunne sætte mig ind i da jeg læste denne bog. Jeg er godt nok ude af det nu, men min PTSD driller stadig en del når det kommer til det.

Det er et emne der fylder en del igennem hele bogen. Men det er noget der holdes skjult for resten af karaktererne. Det er dog dette der i sidste ende er skyld i mordet og den bombe der springer i de sidste par kapitler. Men kan godt gætte sig lidt frem til det i den sidste halvdel af bogen, men man bliver alligevel en smule overrasket over nogle af elementerne og de reaktioner der kommer. Især over hvem der bliver myrdet og hvem der ender med at være morder. Jeg havde set det være nogle helt andre personer, men der blev jeg som sagt overrasket. Fed slutning dog..

Det var en hård bog at læse, men kun fordi jeg flere steder kunne nikke genkendende til forskellige situationer og kunne mærke at vreden begyndte at røre på sig. Men derudover så er det en virkelig rørende og overraskende god bog. Jeg har på ingen måde fortrudt at jeg gav den en chance.

1 kommentar:

  1. Bogen er blevet filmatiseret til en miniserie (tror det er 4 afsnit), og ligger på HBO, og den kan bestemt anbefales :)

    SvarSlet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)