#GoodieBoxDK Juni 2018 - "Hi and Bye"

Reklame for Goodiebox - Modtaget som gave og til anmeldelse - Indeholder egne meninger. Har ingen økonomisk interesse.
Det er igen blevet den tid på måneden - den tid hvor jeg vil kigge lidt nærmere på månedens Goodiebox og dens indhold. Denne gang har de givet boxen en fin orange farve. Heldigvis er den ikke så kraftig i farven. Jeg kan godt lide at den er lidt pastel-agtig. Der er lidt Efterår over den (nok mest fordi jeg er gået i totalt Efterårs-mode lige pt og kan ikke vente til det bliver slut September) og den skal helt sikkert sættes sammen med de andre boxe jeg har stående. De er perfekte til opbevaring af alle ens skønhedsprodukter der normalt bare står og flyder rundt omkring. :D

Temaet "Hi and Bye" betyder at vi skal sige hej til Sommeren og alt hvad den indeholder og at vi skal sige farvel til de tykke cremer, korte dage osv.. Well.. Jeg har det lige modsat. *Hehe* Jeg vil meget gerne sige farvel til Sommeren og hej til Efteråret og hyggen, men.. tja.. Der er vi jo så forskellige. Men derfor var jeg alligevel nysgerrig efter at finde ud af hvilke produkter de havde valgt at fylde boxen med denne måned. Og dem vil jeg gå igennem nu.

● Ilse Jacobsen - Sea Buckthorn Body Loyion & Body Shampoo - Jeg nyder når vi får små sæt som disse med i boxen og heldigvis er begge produkter nogen jeg kan bruge. Det er en body shampoo til badet og en body lotion til efter badet. Jeg havde lidt håbet på at de ville dufte dejlig af havtorn nu hvor det er i dem, men det er desværre ikke tilfældet. De dufter i stedet af mandarin, mynte og rose. Det er en sær kombination, men den er ikke dårlig. Det er godt nok heller ikke den bedste, men jeg kan godt leve med den.
Body shampooen blev jeg ret overrasket over da jeg brugte den første gang. Jeg var ikke forberedt på hvor meget mynten trådte frem når jeg skummede huden ind i sæben, men det var en skøn overraskelse. Den var ikke voldsom, men den var behagelig og perfekt som en form for opfrisker om morgenen. Samt at huden føles lækker blød efter brug. Ikke dårligt! Den er især god hvis man bruger den sammen med en konjac svamp eller noget lignende. ;)
Body lotionen er overraskende god. Den trænger hurtigt ind i huden og fedter ikke. Den er perfekt at have med i tasken. Så den er jeg okay glad for at have fået med denne gang. Også selvom jeg i forvejen har rigeligt med body lotions på mit lager. *Hehe*
Travel size (2x 100 ml) - Vejl. pris 195 kr for 200 ml

● Ziaja - Manuka Tree Deeply Cleansing Peeling Paste - Vi har også fået en ansigtsscrub med og ohhh my hvor blev jeg glad for at se det. Og jeg blev især nysgerrig efter at teste den da jeg så prisen. For den er da næsten for god til at være sand, right? Men nu har jeg prøvet den hver dag siden jeg fik boxen hjem og jeg er virkelig imponeret! Den har den perfekte scrub - kornene er lige præcis som jeg ønsker de skal være og så dufter den dejlig frisk når man bruger den. Huden føles også super lækker efter brug og jeg bliver simpelthen nødt til at finde ud af hvor man kan købe den henne, for jeg skal helt sikkert have købt nogle stykker til lageret. Og så til 29 kr??? Hvis det passer så er det min nye foretrukne ansigtsscrub, det er helt sikkert!
Full size (75 ml) - Vejl. pris 29 kr

● Clean - Lovegrass Eau de Parfum - Vi har tidligere fået denne parfume med i boxen, men dengang var det en mini rollerball og det foretrækker jeg fremfor disse små sprayflasker. For det første er der mere i dem og for det andet så bliver de ikke så lette utætte. Så jeg blev faktisk lidt skuffet over at finde ud af at det var den mindste prøve vi fik med denne gang da man normalt kan få disse gratis i fx Matas. Men selve duften "Lovegrass" er heldigvis en af dem jeg godt kan lide i deres sortiment. Det er en perfekt Sommerduft og dufter skønt og friskt.
Tester (1,5 ml) - Vejl. pris 400 kr for 30 ml

● Garnier - Micellar Cleansing Water - Denne micellar water har vi også fået et par gange, og tja.. Der er ikke så meget at sige om den. Det er dog min favorit ud af alle dem jeg har prøvet, så det er jo lækkert. Den er perfekt omkring øjne og mund da den ikke svier og så fjerner den alt. Og jeg mener virkelig alt. Den er så skøn og jeg har ikke noget imod at få endnu en lille travel size til lageret.
Travel size (125 ml) - Vejl. pris 69,95 kr for 400 ml

● Løwén - Beyond Volume & Curl Mascara - Da jeg så at der gemte sig en mascara i boxen blev jeg ret glad, for jeg står faktisk og skal have fundet mig en ny. Denne har endda også vundet Danish Beauty Awards i 2018, så den skulle være rigtig god. Er den så det? Well.. Den lover både curl og volume, men det får jeg ikke af den. Jeg får en smule længde på vipperne, men jeg får på ingen måde volume. Og jeg kan godt lide at mine vipper bliver mere tydelige, men denne mascara gør intet godt for mig på det område. Desværre. For selve børsten med gummihårene deler vipperne super godt og der er god potentiale i den, men.. selve formularen på mascaraen halter efter. Den giver som sagt ikke noget volume, som den lover, såå... Den er ikke en mascara man skal gå efter hvis man ønsker det, men den er fin hvis man bare gerne vil have en smule farve på vipperne så de forbliver naturlige, men ikke ønsker de bliver for fyldige.
Full size (7,2 ml) - Vejl. pris 179,95 kr

● Paese - Diamond Eyeshadow - Personligt at jeg ikke længere så meget for disse små øjenskygger, da de gerne forsvinder nede i bunden af makeuptasken. Men når det er sagt så har den en super fin sart rosa farve med et metallisk shine. Den er super fin for sig selv, men den er også rigtig fin som highlight på øjenlåget sammen med et naturligt makeup look eller endda et mere farverigt et. Det er ikke helt utænkeligt at jeg får brugt denne, men så bliver det mere som - som sagt - en highlight på øjet. For den rosa farve er rigtig god til blå øjne.
Full size - Vejl. pris 89 kr

● Bioré - Cheetah Deep Cleansing Pore Strips - Jeg kan se at der er andre der har fået ansigtscremer osv i stedet for disse, og hold da op hvor er jeg lykkelig for at det ikke var mig. For jeg kan nemlig ikke bruge den slags. Men disse pore strips? Jeg elsker den slags! Nu slås jeg ikke rigtig med hudorme på næsen, men jeg elsker nu alligevel at bruge strips som disse. For der kan godt være et par hudorme en gang imellem, og dem kommer jeg af med når jeg bruger pore strips en gang imellem. Og det bedste ved dem vi har fået med her er at de er i leo print! Hvor er det fint! *Hehe* Jeg kan aldrig få nok nose strips til lageret, så flere af disse tak! :D
Full size (6 stk) - Vejl. pris 55 kr

Langt om længe har vi en box som jeg er rigtig glad for. Der er ikke nogle af produkterne som jeg ikke vil få brugt, og det er sjældent at det sker. Der er godt nok et par produkter som jeg ikke er vild begejstret for, men det er stadig ting jeg sagtens kan bruge. Jeg elsker at der både er lidt lækkert duft med, noget makeup og noget hudpleje som jeg kan bruge og som ikke er ansigtscremer, primere, serumer osv. Jeg hader den slags. Så jeg er glad for at det ikke var i boxen denne måned.

Så alt i alt var denne box en stor succes hos mig og jeg er så glad! :D Nu må vi se om den næste box kan leve op til denne eller om den falder i graderne igen i min verden. :) Eller måske bliver bedre?! Se det ville satme være lækkert. Så jeg ser frem til den næste box.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)