____________

Influenzaen from Hell!

Lige nu kunne jeg virkelig godt bruge en "fast forward"-knap. Bare en mulighed for at kunne spole frem til en dag hvor jeg ikke skal slås med denne influenza from Hell!

En dag hvor jeg ikke skal slås med dungrende hovedpine, lysfølsomme øjne, lukkede luftveje grundet snot i hele kraniet og voldsomt hævede mandler der gør det umuligt og farligt at ligge ned (altså gør det tæt på umuligt at få søvn om natten), nys så kraftige at snot bliver spredt i alle retninger, hals som føles som sandpapir, smadrede smagsløg der får alt til ar smage af jord, ekstreme hosteanfald der til tider er så kraftige at brækrefleksen bliver triggered, propper i ørerne, feber .... alt det og så denne klamme freaking varme! At have influenza i 30+° varme er ren tortur!

Jeg har allermest lyst til at kravle op på taget og hoppe med hovedet først ned på fliserne i baggården. Få det overstået. Jeg gider ikke ligge syg mere. Har kun fået det værre siden Søndag morgen hvor de første tegn begyndte at vise sig. Og jeg har måtte aflyse træning, rengøring osv pga. den lorte infektion. Og nu har jeg også måtte aflyse min aftale på sygehuset i morgen.

Jeg bliver i hvert fald ikke rask inden i morgen tidlig. Det kan jeg i hvert fald godt glemme alt om. Og jeg skal på ingen måde pine mig selv yderligere ved også at skulle sidde i en time i en sauna varm bus med andre mennesker klistrer op af mig så længe jeg har det sådan her. Hell no. Jeg skal bare koncentrere mig om at få smadret denne influenza og få den sendt tilbage til Helved og så kan jeg begynde at få en hverdag op og køre igen. Håber bare at det går stærkt. Desværre havde sygehuset ikke en tid senere på måneden eller i starten af August. Kunne først få en i September, men det er der ikke noget at gøre ved, og jeg kommer nok heller ikke ind til den læge jeg egentlig skulle snakke med. Jeg har det af helvedes til med at måtte aflyse i morgen men jeg kommer aldrig afsted i den tilstand her. Og så må sagsbehandler osv bare blive sure, men jeg kan altså ikke trylle.

Så ja.. Denne uge kommer til at stå i influenzaens tegn. Desværre. Håber I andre får en langt bedre uge end jeg kommer til at få. ;)

2 kommentarer:

  1. Jeg fik Influenza i onsdags, og startede på Urte-Pencil. Den kan fås i Matas. I dag er jeg rask og har det godt, efter bare 1½ døgn med influenza <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Kunne være at jeg skulle huske det til næste gang. :)

      Slet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)