Oktober i min Bullet Journal - Hello Autumn!

Så er det blevet tid til at afsløre mit Oktober layout i min Bullet Journal. Jeg ville egentlig gerne have gået lidt amok med kreativiteten denne måned, men nu er det jo en mini-notesbog så der er ikke plads til så meget. Derfor blev det super simpelt, men stadig med nogle smukke Efterårsfarver via washi-tape og klistermærker. Ja jeg ved godt at der ikke er nogle græskar i dette layout, men det er okay så længe der er nogle smukke Efterårs blade.

Min månedsoversigt og faste ting er helt magen til sidste måned, da det fungerede ret godt for mig. Så hvorfor ændre på det? Samt at det sparer mig for en masse plads på de andre sider. Og når det så kommer til selve dagene i denne måned, så er det egentlig også bygget op på samme måde som sidste måned, men denne gang har jeg gjort det mere simpelt så der er plads til mere tekst i felterne. Jeg har lidt på fornemmelsen, at jeg får brug for den ekstra plads, da det bliver en travl måned, så det gav bedst mening at gør det på denne måde.

Da Oktober er den vigtigste måned for mig på hele året, så går jeg også ekstra meget op i at planlægge en masse ting både til bloggen, til hvad jeg gerne vil nå osv. Derfor har jeg lavet en ekstra side hvor der er plads til at skrive idéer ned til #Blogtober indlæg. (De er selvfølgelig blevet sløret til så I ikke får det afsløret før tid) Der kommer ikke et hver dag, men der kommer alligevel en hel del spredt ud på hele måneden. Og på Instagram er der 100% minimum ét nyt billede hver dag. Jeg glæder mig til at I skal se det hele. :) Og jeg håber virkelig at I vil tage godt imod det hele.

Jeg har også et par ugers ferie i denne måned, så jeg håber virkelig at jeg får tid til en masse hyggeligt og kreativt, så følg endelig med herinde på bloggen og på mine sociale medier for at se hvad jeg finder på. ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)