_____________

Smart lille Ring Light til fotos og video

Reklame for VideoAndContentGear.com - Modtaget til anmeldelse. Indeholder egne meninger.
Jeg har efterhånden købt mig en del forskellig lys for at få bedre belysning til mine billeder og videoer, men der er ikke rigtig noget af det der har levet op til mine forventninger, så jeg havde faktisk opgivet. Sådan er det når man ikke har råd til det professionelle belysning og når dagslyset ikke altid kan bruges, da det ikke er lyst nok når man skal bruge det. Og det er nok også lidt derfor at jeg er gået i stå med mine vlogs osv. Jeg blev simpelthen frustreret og irriteret over det. Men det er forhåbentlig slut nu. :)

Jeg har nemlig fået lov til at teste dette smarte lille ring light fra VideoAndContentGear.com. Det er ikke for stort til at det ikke kan sættes væk efter brug, men det er heller ikke for småt til det jeg skal bruge det til. Så det er jo perfekt!

Dette ring light kan bruges til både mobil og kamera og det synes jeg er fandens fantastisk! Fordi jeg vil jo også gerne igang med at lave lidt videoer til Instagram. Og at jeg også kan bruge det til mit kamera er jeg så lykkelig for. Der er nemlig to forskellige monterings-funktioner til selve ring lightet. Den klassiske stand til kamera og så også et grip til mobilen. De er super nemme at sætte på.

Og selvom ring lightet kommer med sin egen stander så fandt jeg faktisk ud af at det også kan sættes på et alm. kamerastativ så man kan få det op i den højde man ønsker. Det var fantastisk at opdage, fordi jeg bruger jo gerne mit stativ når jeg skal lave vlogs og tage billeder. Jeg er så glad for at jeg lige testede det, for det giver så mange flere muligheder.

Hvordan er lyset så?

Jeg troede faktisk kun at der var én lysstyrke i dette ring light, men der blev jeg overrasket. For ikke nok med at man kan vælge enten koldt eller varmt lys, så kan man faktisk justere det så det bliver en blanding. Og man kan også justere lysstyrken. Altså om det skal være kraftigt lys eller dæmpet. Det vælger man ved at skrue på de to knapper der sidder foran på ringen. Fantastisk!

Jeg glæder mig så meget til at få det testet rigtigt i praksis denne weekend. Jeg håber lidt at få lavet mig en Q&A-vlog og måske endda også min første lille video til Instagram hvor jeg tester lyset. Håber virkelig at jeg finder tid til det, for det ville være fantastisk hvis det kan bruges. Så måske I vil få flere vlogs fremover? ;) Det må tiden vise. Jeg er i hvert fald spændt på at få taget det ordentligt i brug.

1 kommentar:

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)