Forberedelser til min egen fødselsdags-weekend

Det er længe siden at jeg har været så mentalt smadret og energimæssigt i underskud, så denne weekend skal bare bruges på opladning og ren afslapning. Jeg har brug for en pause fra det offentlige og jeg vil bare gerne have at min fødselsdag bliver brugt på mig selv og masser af selvforkælelse. Jeg havde egentlig fået et tilbud om at nogle stykker fra kurset ville komme og fejre dagen med mig, og selvom det lyder som en fantastisk idé, så kan jeg bare mærke at denne weekend skal jeg bruge på mig selv. Der er alt for meget tankemylder og alt for meget larm oppe i knolden på mig, og jeg bliver simpelthen nødt til at sætte det hele på pause lidt. Jeg har i en uge i streg nu gået og småtudet lidt hver dag og det tager altså på kræfterne. Så jeg har været henne og handle lidt snoller, frugt og boblevand og så står den ellers bare på hurtig mad. Lige hvad jeg har brug for.

Jeg er også igang med at få gjort lidt rent så jeg ikke skal bruge kræfter på det i weekenden. Og jeg tror at der skal laves lidt muffins som jeg kan guffe på. Lidt fødselsdags-muffins. *Hehe* Vejret skulle jo blive... elendigt og Vinter-agtigt, så hvis jeg kan gøre lidt ekstra hyggeligt til indendørs-hygge, så er det bare perfekt. Og så er planen ellers at bo i sofaen med en bog. Jeg har en chick-lit liggende og jeg glæder mig faktisk til at komme igang med den. Men først skal rengøringen lige overstås. Såå.. Jeg smutter. Jeg håber at I får en fantastisk weekend og at I trods vejret får hygget lidt. ;) Og send mig gerne en tanke i morgen når jeg igen bliver ældre. :P

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)