____________

Jeg er ved at blive frisk og klar igen til en god weekend

Den dumme virus har valgt at pakke sammen og tage væk, så nu kan jeg nå at blive klar til weekenden. Fantastisk! Jeg ville blive så ked af at skulle melde fra og gå glip af hygge med min søster og niece. For ja.. Vi tager chancen igen og prøver at tage endnu et roadtrip til det mørke Jylland. Forhåbentlig bliver mit uheld herhjemme denne gang så vi kan komme derover uden problemer. :P Så kryds lige fingre sammen med mig. Please?!

Derudover skal der ikke ske andet i denne weekend end hygge og afslapning. Eller.. Jo noget læsning. Og måske noget mere sortering og oprydning diverse steder i lejligheden. Jeg begyndte på det i dag. For det første skulle jeg bruge noget mere plads i mine bogreoler - til flere bøger *Hehe* - og så har jeg bare meget lort liggende som jeg ikke bruger. Derfor kan jeg lige så godt skille mig af med det. Burde sætte en hel dag af til det, men energi-niveauet er så lavt for tiden, så det er nemmere at dele det lidt op over længere tid. Så der bliver taget en skuffe, hylde, kasse osv af gangen, og på et tidspunkt bliver jeg så færdig. :) Og så står mit kælderrum for tur. For jeg kan 100% nok også smide noget ud dernede fra. Men ja.. Det er nok et længerevarende projekt, men når det er færdigt, så kan jeg igen nyde at der er orden på tingene. For hold da op hvor når man at samle en masse lort på ingen tid. *Haha* Og man har meget man aldrig bruger. Så ud med det.

Nå jo! Jeg skal også bruge noget af weekenden på at se den nye sæson af "13 Reasons Why" som udkommer på Fredag på Netflix. Ohhhh my den er jeg godt nok spændt på. :D Og så varer det heller ikke så længe før en ny sæson af "Titans" kommer. Damn! Det bliver et godt Efterår på Netflix I hope.

Jeg må hellere smutte. Aftensmaden kalder og der er igen møde med bostøtten i morgen. Så jeg skal ikke alt for sent i seng i aften. Men jeg er nysgerrig - hvad skal I bruge weekenden på?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)