____________

Så skal der igen testes nogle falske vipper

Reklame for FalseEyelashes.co.uk - Modtaget som gave og til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Tilbage i Marts måned havde jeg fået lov til at teste nogle smukke falske vipper fra FalseEyelashes.co.uk, og det var nogen der er meget anderledes end dem jeg normalt bruger, så det var spændende at se om det var nogen jeg kunne blive glad for. Jeg er vant til gennemsigtigt bånd på mine vipper samt et meget tyndt bånd også. Men jeg ville gerne prøve nogen med et lidt tykkere bånd, så det var sådan nogen jeg fik hjem.

Jeg fandt dog hurtigt ud af, at til trods for at de var utroligt smukke, så er det tykke bånd altså bare ikke mig. Mine øjne fungerer ikke specielt godt med det. Jeg kan ikke få dem til at sidde ordentligt. Så denne gang ville jeg prøve nogen med tyndt og gerne gennemsigtigt bånd, og dem har jeg nu fået hjem. Jeg har valgt nogen der minder om mine favoritter fra Depend og så nogle mere naturlige af udseende men stadig med lidt fylde og længde.

Jeg har hørt om disse brands før, men aldrig prøvet vipper fra dem, så jeg er ret spændt på hvordan de er. Jeg har dog hørt rigtig godt om "Red Cherry"'s vipper, så dem er jeg ret spændt på. Som I kan se så har jeg valgt lidt forskelligt.

Det første par er fra Kiss Lash Couture og er i modellen "So Wispy 02". Jeg elsker denne type vipper hvor det er ekstra wispy, så dem er jeg spændt på.

Og så er der to par fra Red Cherry Lashes. Jeg har valgt modellerne "Kennedy" og "Savana". "Kennedy" ligner meget et af mine favorit lashes fra Depend, men jeg ville gerne prøve dem for at se om de er lige så gode. Og hvis ikke, så kan jeg altid klippe dem ud og bruge dem til mine nederste vipper. Det kunne blive et virkelig flot dådyr look. :D

Jeg har også valgt at vippe prøve et par fra LashXO i modellen "Fave" og disse er simpelthen bare perfekte! Jeg håber så meget at de sidder godt når de kommer på. De er smukke.

Sidst men ikke mindst, så har jeg et par vipper fra Lash Unlimited i modellen "Style #15". Disse har jeg udelukkende valgt fordi jeg gerne vil bruge dem på de nederste vipper. Har længe gerne ville have nogen der så sådan her ud med denne længde til netop det, såå jeg er spændt på om de fungerer til det jeg har i tankerne.

Jeg er så taknemmelig for at jeg må prøve nogle nye vipper og især når det er fra brands jeg normalt ikke får fingrene i. Så I kan se frem til at se disse i mine looks fremover - eller i hvert fald fra det nye år af da jeg har planlagt en del looks på bloggen allerede. Men ja. Jeg glæder mig helt enormt til at komme igang med at teste disse og mange tak til FalseEyelashes.co.uk for de smukke vipper. :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)