____________

Djævelen er ankommet til Herstedholm - "Djævlepassagen 2" af Karen Inge Nielsen

Reklame for DreamLitt og forfatter Karen Inge Nielsen - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Så blev det endelig tid til at læse afslutningen på mini-serien "Djævlepassagen" af Karen Inge Nielsen. DreamLitt har nemlig været så skønne at sende bogen i min retning. Hvis ikke at I har læst min anmeldelse af den første bog, så kan I gøre det her.

Hvis man er til bøger der indeholder historier om ånder, spøgelser, hjemsøgelser osv, så er "Djævlepassagen" er ret godt valg. Jeg har i hvert fald nydt dem og i dag er jeg så klar med anmeldelsen af den sidste bog.

Stormesterens opgave som Djævelens fysiske form er fuldendt og han har nu taget plads i hans legeme. Men der mangler stadig et par detaljer før Djævlepassagen kan åbnes. De tre relikvier skal findes. Til det har han brug for hjælp. Helvedshunden skal påkaldes. Den skal holde forhindringerne skak så han kan fuldende sit forehavende. Men Marcus og Kira giver ikke op så let. Heller ikke når "sløret" der skjuler Herstedholms virkelige tilstand bliver løftet.

Mørket er uigennemtrængelig og det er svært at navigere i den nedbrudte ruin. Og det gør det ikke nemmere når de har en helvedshund i hælene. Men fortidens drømmesyn hjælper dem på vej. Flere hemmeligheder bliver afsløret, og Marcus og Kira ved nu hvad der skal til for at lukke Djævlepassagen og vinde over djævelen og hans dæmoner. Men natten skjuler også andre rædsler. Rædsler som river og flår i de to unge mennesker og truer med at forhindre dem i at nå frem til deres mål. Det er et spørgsmål om liv eller død. Og det er vigtigt at de får fat i den sidste vigtige del før det er for sent.

Vil det lykkedes dem eller må de finde en anden løsning? Vil Herstedholm for evigt vise sig fra sin ruin eller vil "sløret" vende tilbage så alt kan fortsætte som før? Vil fortidens dæmoner og sjæle være det eneste der er tilbage efter denne skæbnesvangre nat?

Det er en hæsblæsende aften denne bog handler om, og der er ren ondskab, skygger, spøgelser og drømmesyn til den helt store guldmedalje. Der er ikke et eneste øjeblik hvor der ikke sker noget, og man skal holde tungen lige i munden for at få alle detaljerne med. Men jeg er fan. Det var så mørkt og så makabert og jeg ville mene at disse to bøger ville være perfekt læsning her i Oktober.

Så hvis du endnu ikke har læst dem, og leder efter nogle mørke og uhyggelige bøger, så er disse et virkelig godt bud. Jeg er ked af at der ikke er mere end disse to bøger, men de er bedre end intet. Såå.. Læs dem! :D Især her i Oktober hvor der skal (u)hygges.

Min Goodreads rating:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)