#Blogtober: Mine mål for Oktober

Endelig blev det Oktober og i mit hoved rigtigt Efterår. Ifølge kalenderen har det været efterår i en måned nu, men jeg føler ikke rigtig at September er så... tja. Efterårs-agtigt. Så det er først når vi går ind i Oktober at det for mig for alvor starter. Og det vil jeg gerne have i fokus her på bloggen - og selvfølgelig også på min Instagram. Så I kan se frem til lidt hyggelige Efterårs-inspireret indlæg og lidt Halloween-agtige makeup looks herinde og nogle skønne billeder på Instagram. ;)

Men i dag handler det om de mål jeg har sat for denne måned. Jeg har de sidste par år skrevet sådan et indlæg her, og det er gået hen og blevet lidt af en fast ting. Så here you go!

___ Få set en masse uhyggelige film og serier
Netflix har heldigvis en masse film der er perfekte til denne årstid, men hvis ikke der lige er nogen af dem som tiltaler mig, så har jeg selv nogen liggende. Og jeg håber virkelig at jeg finder tid til at se nogle stykker denne måned. Jeg fik ikke rigtig set så mange sidste år, men i år skal det altså være. Der skal afsættes tid til en masse film-hygge og jeg glæder mig allerede. :D

___ Huske at nyde den kølige og sprøde Efterårsluft
Sommeren og solen dræner mig. Men det kølige vejr og den friske sprøde luft giver mig energi. Så Efteråret er helt klart årstiden hvor jeg vågner op og har det bedst. Og jeg håber virkelig at jeg får nydt det i år. Det er ikke nok bare at åbne altandøren og vinduerne - jeg skal tage mig sammen til at gå udenfor og nyde det 100%. Så det er noget jeg gerne vil prøve at gøre noget mere af i denne måned. Også på de dage hvor jeg bare helst vil blive indenfor i varmen under et blødt tæppe med katten på skødet. Jeg skal ud i naturen. Ud og trække luften helt ned i lungerne.

___ Være lidt kreativ og måske endda lave et par DIYs
Jeg elsker at være kreativ, og jeg elsker at være det op til Efteråret og i Julen. Dog er jeg ved at løbe tør for idéer. For jeg gider ikke lave det samme igen og igen. Såå.. jeg skal have brainstormet lidt og se om ikke jeg kan finde lidt DIYs jeg gerne vil lave. Hvis I ligger inde med ønsker, så smid dem endelig til mig i en kommentar til dette indlæg. Så må vi håbe at der er nogle fede imellem som jeg straks skriver på listen.

___ Tage en masse Efterårs inspireret billeder
Jeg tager faktisk ikke så mange billeder længere. Før i tiden tog jeg utroligt mange. Hele tiden. Men det er som om jeg ikke rigtig får det gjort længere. Og det er en skam. Især i Efteråret og om Vinteren, for det er her jeg virkelig gerne vil bruge nogle smukke billeder. Såå.. Jeg tror at jeg vil sparke mig selv lidt bagi denne måned og komme igang med at knipse lidt mere med kameraet igen.

___ Finde tid til at nyde nogle skønne bøger
Mit mål for læste bøger i år har jeg sat til 50 stk, og jeg er allerede rigtig godt med - faktisk langt foran. Og det er skønt at se. Jeg er så glad for, at jeg har haft så mange gode læse-perioder hvor jeg har fået kværnet den ene bog efter den anden igennem. Og i denne måned vil jeg gerne læse lidt flere. Læsning er en af de måder hvor jeg lader op, så jeg har sat det mål at jeg gerne vil læse en masse her i Oktober, og jeg ved allerede hvilke bøger det skal være.

___ Holde helt fri nogle dage i min ferie
Se dette er faktisk et af de mål som er super vigtige for mig. Jeg er nemlig utroligt dårlig til at holde fri når jeg rent faktisk har fri. For i mit hoved er det mest logisk at jeg får nået en masse når jeg endelig har fri, da jeg ikke når dem ellers. Og det er simpelthen en klods om benet for mig. For jeg får derfor ikke slappet af, og er derved utroligt drænet og smadret når hverdagen så igen starter. Og jeg har valgt at holde noget af min ferie her i Oktober, såå.. jeg skal så meget prøve at få slappet af. Som i virkelig slappet af.

___ Nyde nogle af mine skønne Efterårs duftlys
Sidste år købte jeg nogle skønne duftvokse fra Duftverket.dk og jeg har stadig noget af dem liggende. Skønne Efterårs-dufte og åhhh hvor har jeg glæder mig til at tage dem frem igen. Jeg kunne sagtens have brugt dem tidligere, men jeg vil gerne gemme dem til når jeg virkelig føler det er det perfekte tidspunkt. Og det er det nu. Så jeg glæder mig meget til at mit hjem skal dufte skønt takket være den søde Lene. ;)

___ Begynde at kigge på julegaver
Jeg har ikke ret mange penge at gøre med, så jeg starter gerne tidligt når det kommer til Julegaverne. Og i år er ingen undtagelse. Jeg vil gerne igang med at kigge efter dem allerede nu. Det er selvfølgelig ikke helt nemt når folk endnu ikke ved hvad de ønsker sig, men så må jeg jo bare være lidt kreativ. Og hvis jeg kan få købt dem alle inden December så ville det bare være perfekt. :D

Mine mål for denne måned er ikke vilde og voldsomme, og det gør dem derfor opnålige. Jeg vil ikke sætte mig nogle urealistiske eller besværlige mål, for det vil bare skuffe mig i sidste ende når jeg så ikke får dem realiseret. Så jeg har valgt at holde dem simple og ja.. nemme. *Hahaha* Men det er alligevel mål som ville give mig en lille sejrsfølelse når jeg får dem gjort. Så derfor synes jeg det er hyggeligt at få skrevet ned og kunne se tilbage på sidst på måneden.

Hvad med jer? Har I selv sat jer nogle mål denne måned? ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)