En lille update på al den modgang jeg lever i lige i øjeblikket

Vejret i dag afspejler ret godt humøret hos mig for tiden. Mørkt, trist og virkelig elendigt. Jeg ville ønske at jeg havde mere positive ting at fortælle om, men det ser ikke ud som om det ændrer sig inden for den nærmeste fremtid. Men jeg plejer jo heller ikke at pakke tingene ind i vat. Jeg har altid kaldt en spade for en spade og fortalt om livets modgang. For det er virkeligheden. Ingen lever et rosenrødt liv. Så hvorfor skal jeg være et glansbilled her på bloggen? Jeg er en meget uheldig person, og det har jeg været hele mit liv. Og da det er mit liv jeg deler her på bloggen, hvorfor så vise et urealistisk billed? Jeg ved godt at folk helst vil læse om gode ting, men sådan er livet altså bare ikke. I hvert fald ikke for mig. Så I får også de grimme ting der sker. Og de sidste 3½ måned har været rigtig grimme. Og det er ting jeg kæmper med og som jeg ikke kan gemme.

Hvis I ikke så mit Facebook opslag Nytårs aften, så kan I se det i det link jeg lige har delt. For som jeg skrev i mit sidste indlæg om det der sker i hjemmet, så er det hele eksploderet herhjemme. Som om jeg ikke kæmpede med nok i forvejen. For oveni mit voldsomme hårtab, min knæskade, min frygt for endnu en knude i fingerknoglen og uønsket blødninger, så er min lejlighed også ved at falde ned i hovedet på mig.

Vi ventede ikke længe - faktisk kun en uge - så dukkede en fra udlejernes mandskab op igen. I Tirsdags kom der nemlig en forbi for at kigge på vandskaderne. Og inden jeg nåede at se mig om, så blev jeg bedt om at tømme alle mine skabe i den ene side af køkkenet, og så blev det hele flået ned af væggene. Jeg var rødglødende af raseri. For med deres historik, så kan der gå måneder eller år før de kommer og laver det brugbart igen. (Det tog mig fx 9 år at få dem til at skiftet et vindue fordi de ikke ville indse hvor slemt det var og skaderne fra den sidste voldsomme vandskade blev aldrig lavet!) Og jeg er så pisse hamrende træt af at skulle leve i ét stort rod i en sikkert meget lang periode.

Min ADD-hjerne eksploderer hvis her roder for meget, og lige nu er det værre end nogensinde. Jeg har dog fået smidt det meste i nogle kasser, men det betyder også at jeg ikke har adgang til en skid indtil jeg kan få skabe op igen og få sat ting på plads. Men jeg har stadig køkkenting stående på bordene og i bogreolerne og jeg kan slet ikke holde ud at være herhjemme og skulle se på det. Jeg tudede hver dag i forvejen pga. alle de andre ting der skete før dette, og nu føler jeg bare at jeg ikke har flere kræfter tilbage. Og jeg skal snart starte i praktik. Jeg er fucking bange for at jeg ender med at knække for alvor igen og bliver nødt til at komme på medicin. Hvilket jeg har kæmpet for at undgå, men jeg kan bare mærke at jeg står på tæer ude på kanten og er ved at vælte ned i afgrunden. Jeg er så pisse træt af al den modgang.

Og jeg er selvfølgelig blevet syg igen. Denne gang er jeg dog 100% sikker på at det er fordi de nu har spredt skimmelsvamp sporerne i hele lejligheden fordi de har rodet med de skabe. I kan her på billederne se processen og hvordan det ser ud nu. Det er ikke til at holde ud at være herhjemme, men jeg er ikke en person der har det godt med at være andre steder i længere perioder af gangen. Det kan min psyke ikke med. Så jeg er nødsaget til at blive hjemme hvor jeg har min egen seng og mine safe-places. Så jeg lever i en stor ond cirkel for tiden, og den kommer jeg ikke ud af lige med det samme. Det er så deprimerende at stå op til dette syn hver dag og spejlene holder jeg mig også fra pga. hårtabet. Dog fik jeg farvet min over 10 cm udgroning i går (Jeg kunne simpelthen ikke holde ud at se på den grå farve mere) så lidt har jeg gjort ved mit udseende, men.. har sku faktisk ikke lyst til at gøre noget ud af mig selv længere. :(

Men i dag fik jeg nok af alt det sorte rundt omkring (skimmelsvampen), så jeg greb fat om min flaske Cillit Bang Zero Blackmould og gik spray-amok alle steder. Jeg havde ikke forventet den store forandring, men hold da nu kæft hvor er det altså bare effektivt! Der er stadig et par steder som skal have flere gange, men mit køkkenvindue gik fra at være totalt sort til at man næsten ikke kan se at det har været så hårdt ramt. Jeg er i chok! Og i morgen skal der noget skimmel blocker på. Såå... okay. Jeg indrømmer. Der er sket en lille bitte positiv ting indenfor disse tre måneder in Hell.

Forhåbentlig er det et lille hint om at der vil ske små positive ting fra nu af, men jeg må indrømme at jeg ret kraftigt tvivler. Men.. altså. Det må sku da for fanden snart gå den anden vej for mig. Right? Så jeg prøver at holde hovedet oppe. Så send gerne en masse positive tanker min vej. ;)

Nå men jeg vil smutte. Jeg vil prøve at nyde resten af min Søndag med en bog. Jeg skal dog lige have ordnet én sidste lille praktisk ting, men så holder jeg sku Søndag. Jeg håber at I andre har haft en fantastisk weekend og at I går en meget bedre uge i møde end jeg gør. Min er fyldt med ubehagelige møder og kursus start. Så jeg får ikke rigtig tid til mig selv og ting jeg selv gerne vil. Men.. tja.. Må se hvad der sker ugen efter. Men I'll talk to you soon!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)