Nyt køb: NYX Cosmetics "Chilling Adventures of Sabrina" Eyeshadow Paletten

Da jeg var teenager var jeg totalt hooked på serier som "The X-Files", "Buffy, The Vampire Slayer" og ikke mindst "Sabrina, The Teenage Witch". Jeg så alle de afsnit jeg kunne nå at se når det blev sendt på TV. Også selvom jeg måtte stå meget sent op om aftenen/natten for at se dem. *Haha* Jep. I was savage back then. :P Men jeg elskede det. Og jeg har været så heldige at to af serierne er blevet fornyet i sidste årti. "The X-Files" blev fornyet med en sæson 10 og 11 og "Sabrina, The Teenage Witch" er blevet... well.. Den er blevet totalt fornyet og hedder nu "Chilling Adventures of Sabrina".

Vi er allerede nået til tredje sæson af "Chilling Adventures of Sabrina" - Part 3 kommer nemlig på Netflix på Fredag!!!! Yaih! Glæder mig! Og i sidste uge så jeg pludselig et opslag fra Nyx Cosmetics på Instagram. DE HAR LAVET EN PALETTE TIL SERIEN! Åhhh jeg var lige ved at få et hjertestop! Jeg vidste ikke hvordan farverne i den var, men jeg var ligeglad. Den palette MÅTTE jeg bare have!

Det er første gang at jeg har købt et makeup produkt der var inspireret af et bestemt tema og som er Limited Edition. Og første gang jeg har siddet klar for at få fingrene i det før det blev udsolgt. Så jeg var nervøs. Jeg vidste ikke om denne palette ville være super populær og derfor ryge ekstremt hurtigt, så jeg sad klar hele dagen i går på CocoPandas hjemmeside. Men pga. en fejl kom den ikke på shoppen før jeg kontaktede dem på chatten, så jeg var hurtig og fik bestilt en lige så snart den var tilgængelig. Og den kommet i dag! Super hurtigt og jeg er super tilfreds.

Paletten indeholder 30 øjenskygger, to blushes og en highlighter. Jeg bruger ikke rigtig blush og highlight, så dem er jeg faktisk lidt ligeglad med, men øjenskyggerne skal jeg helt sikkert lege med. Og der er nogle virkelig smukke imellem. Der er selvfølgelig også farver som jeg i forvejen har i andre paletter, men der er virkelig også nogle unikke og spændende imellem. Jeg var lidt bange for at jeg ville blive skuffet over farverne, men jo mere jeg kigger på den jo mere tilfreds bliver jeg.

Jeg har allerede et par idéer til looks, så jeg glæder mig til at sidde og lege lidt med den.

Jeg lavede også lige en lille hurtig swatch af nogle af farverne. Dem I ser på billedet her er følgende: (Fra venstre til højre)
- "Dark Carnival" (En brun med grønt shift)
- "Midwinter" (En mørk marine blå med blålilla shift)
- "Dark Baptism" (En mørk brunlig mustens rød)
- "Frog Legs" (En grøn med guld shimmer)
- "Harrowing" (En lys varm brun)
- "Acrimony" (En gullig shimmer)
- "Ambrose" (En mauve/taupe pinkish lilla med en masse glitter)
- "Cunning" (En hvid/sølv glitter - perfekt som topping til andre øjenskygger og som highlight)

Med denne palette kan man både lave nogle neutrale makeup looks og selvfølgelig nogen med en masse farver og shimmer. Men.. jeg mangler nu alligevel en mørk mat brun. Det er det eneste jeg synes der mangler. Der er endda en sort, som jeg synes mange andre paletter mangler. Dog er den sorte ikke dyb sort, men den er sort, og det er en farve jeg bruger i stort set alle mine makeup looks. Så dét er jeg super glad for at se. Samt at der er nogle meget lyse og neutrale farver til highlight og blending og så selvfølgelig nogle glitter øjenskygger til de dage man gerne vil være lidt mere glam. ;)

Nu skal paletten bare testes - som i at den skal tages i brug til makeup looks for at se om farverne fungerer godt på øjnene. Jeg har set en enkelt på YouTube teste den, og hun havde lidt problemer med at blende nogle af farverne, såå.. det er jeg lidt spændt på at se om jeg også får.

Men jeg er faktisk ret glad for at jeg købte den. Nej den var ikke billig, men.. jeg ville gerne eje den. Og da det er det første sådan rigtige Limited Edition produkt jeg har i min samling, som et brand har lavet i samarbejde med andre, så synes jeg at det var det værd. Det bliver nok også det eneste jeg kommer til at købe af den slags, men.. tja.. Kommer der noget med "Gremlins" eller "X-Files", såå kan det godt være at jeg ændrer mening. Alt efter hvilket brand det er selvfølgelig. Og så alt der har med det "Witchy" at gøre, så er jeg jo også bare solgt. Men indtil videre holder jeg mig til denne palette i min samling af den slags.

Nu glæder jeg mig bare til at se tredje sæson (Part 3) af "Chilling Adventures of Sabrina" på Fredag. Skal I se med? ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)