Hvad ville du gøre hvis du fandt ud af, at du var en del af en magisk verden?

Delvis reklame for Forlaget Mellemgaard og forfatter Christina Ramskov - Nogle af bøgerne er blevet sendt til anmeldelse.
For en del år siden faldt jeg over en af bøgerne fra denne serie, "Fønixens Hjerte" af Christina Ramskov, og valgte at købe den med hjem da den lød spændende. Men fordi det var en bog fra en serie, så kom jeg aldrig igang med den. Men da så den femte udkom, valgte jeg at skrive til forlaget Mellemgaard for at høre om jeg kunne få lov til at anmelde resten. Og det gik de med til. Der er også en bog nr. 6, men den er jeg endnu ikke kommet igang med. Men jeg har fået læst de første 5 bøger nu og er klar til at komme med en kort anmeldelse af serien indtil videre.

Maria Carlsen er en ganske almindelig pige, som lever et outsider liv med en meget lille vennekreds. Hendes far kommer ikke så ofte på besøg, men hun lever fint sammen med hendes mor, stedfar og stedbror. Men.. en dag falder hun over et smykke som har ligget gemt på familiens loft hele hendes liv. Og da hun tager det på forandres det hele. Hendes liv er nu ikke længere så simpelt og kedeligt. Hun har fået en skydeskive i ryggen. Folk ønsker hende død. Ønsker at stjæle den smukke halskæde.

Da det ser ud som om det vil lykkedes for hendes overfaldsmænd, dukker der pludselig en folk frem op og redder hende. Men denne flok er ikke alm. mennesker. De er nærmere... væsner. Og Maria ved ikke rigtig hvad hun skal tænke eller tro. Og da slet ikke da hun bliver transporteret frem til en skole fuld af disse væsner. I en magisk verden!

Det går hurtigt op for Maria at hun nu er blevet en del af en magisk verden fordi hun har taget denne "Fønixens Hjerte" på. En magisk halskæde som giver hende kræfter og som er meget vigtig for denne nye verden. Og hun finder også hurtigt ud af at hun har flere rødder i denne verden end hun lige havde regnet med. Hendes far er nemlig en del af den. Hvilket også gør hende... magisk?

Nu hvor hun er blevet en del af denne verden skal hun også gå på den magiske skole. Hun får hurtigt en lille vennekreds, men der er stadig fjender der ønsker at få fat i hende og halskæden. Og det ser ud som om hun er del af en større plan. En plan om at tage magten over de magiske verdener og få det magiske råd ned med nakken.

Maria og hendes venner bliver uundgåeligt en del af krigen og kæmper enten alene eller side om side med rådets medlemmere. De onde magter vokser sig større og større og det er svært at kende forskel på venner og fjender. For hvem kan man i sidste ende stole på? Hvem står på de godes og ondes side? Og hvad er den endelige plan for denne krig? Hvad skal de kæmpe for? Og kan de overkomme store tab, at hemmeligheder dukker op til overfladen og hvad sker der når de lærer noget om dem selv som de slet ikke havde troet kunne være sandt? Hvad skal der til for at gøre en ende på denne grusomme krig før det bliver umuligt at redde folk de elsker?

Serien er ikke slut endnu, og derfor ved jeg ikke selv hvordan det skal ende. Vi blev efterladt med noget af en cliffhanger i bog 5 og der var mange ting der overraskede mig. Og som også har gjort mig endnu mere nysgerrig på at læse den næste. Og dem som eventuelt vil komme derefter. For det er faktisk en super spændende historie, og jeg nyder at der er en god blanding af spænding, intriger, kærlighed og tab. Det fungerer godt. Og selvom Christina er ordblind og der er mange stavefejl i bøgerne, så er det ikke noget der generer mig. For når man først er fordybet i historien, så ligger man ikke så meget mærke til det. Og jeg må sige at det er nogle ganske okay ungdomsbøger hun har skrevet. Helt klart et læs værd. Og jeg håber at jeg får lov til at læse med videre i serien. ;)

Min Goodreads rating:

1 kommentar:

  1. Det lyder rigtig spændende - den må på min mustread liste :)

    SvarSlet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)