Mine køb i Marts 2020

Det ser ikke ud af meget i denne måned, men det har til gengæld været ret dyrt. *Haha* Så det er lige så slemt som i sidste måned. Men jeg troede at jeg ville få en buffer i denne måned, som jeg har fået de sidste par år, men nej.. Den er udeblevet, men skulle gerne komme på et tidspunkt. Forhåbentlig! Men ja det har som sagt været lidt dyrt i denne måned, men det er nogle ret gode ting jeg har fået købt mig. Hvis jeg selv skal sige det. ;)

I starten af måneden gjorde jeg et stort indhuk i kontoen da jeg bestilte lidt ting fra Rituals. Jeg blev faktisk så glad for "The Ritual of Jing" produkterne at jeg endte med at bestille endnu mere fra samme serie hjem. Av av av det gjorde ondt. Men hoooold nu op hvor er jeg forelsket i produkterne. Jeg har kun vist et par sprays på disse billeder, men der er flere ting fra begge bestillinger som står på deres retmæssige pladser i hjemmet og jeg bruger dem flere gange om ugen. Elsker dem!

Jeg modtog også en Liquid Crystals Eyeshadow fra BeautyBay i starten af måneden og jeg er blevet så imponeret over den at jeg nu ønsker at få den i flere farver. Men jeg har jo ellers sat mig for at jeg ikke skal handle mere fra dem, men.. måske jeg alligevel skulle lave en lille bestilling om et par måneder? Nu må vi se. Men jeg er i hvert fald blevet ret glad for denne.

I denne måned besluttede jeg mig også for at jeg nu vil begynde at samle på lidt Påske pynt, og jeg fik faktisk også købt lidt. Kaninen er fra Tiger og den passer perfekt ind i den stil jeg går efter. Naturlige farver og gerne lidt nedtonede. Og denne brune kanin er simpelthen så sød og meget realistisk i udseende. Æggene er fra Føtex og jeg er især glad for de porcelæns æg jeg faldt over. Det er en flot nedtonet grøn farve og.. ja. Selvom jeg ikke gør i pastelfarver, så er Påsken jo ret... pastel. Så jeg tænker at det er fint den ene gang om året. Så det går jeg efter når det kommer til Påskepynt fremover. Jeg har ikke så meget, men nu er det jo også første år jeg har købt noget.

I mange år jeg har gået og manglet en rengøringsbørste til flasker hvilket har betydet at jeg ikke har kunne gøre dem rene nok. Men nu skulle det altså være. Og jeg var så heldig at finde en forholdsvis billigt i Føtex. Den er lidt stor i selve børsten, men den fungerer til det jeg skal bruge den til. Så jeg er super glad for at jeg endelig fik taget mig sammen til at få købt en.

Sidst men ikke mindst, så er der bøgerne som jeg købte igennem Tellerup. Dette køb var også en af de dyre og som jeg ville have brugt min buffer på, men.. da jeg ikke tror vi får den i denne måned, så ville det betyde at jeg ikke ville kunne købe disse bøger til den pris som jeg kunne få dem for i denne måned. Jeg kunne nemlig spare næsten 50%! Ja det er sku rigtigt! Udover at de var en del af et tilbud i forvejen, så var der også lige et 25% på hele købet oveni, hvilket i sidste ende næsten halverede original prisen på bøgerne. Såå.. Jeg ville ikke gå glip af det. Den første bog i "Spektrum" serien af Nanna Foss var jeg så heldig at vinde, så jeg ville gerne have de næste to i rækken også. Der er også en fjerde, men den er stadig alt for dyr til min økonomi, så den må jeg vente med. Men nu har jeg de tre første. Og så faldt jeg også for "Unearthly" trilogien af Cynthia Hand, så den kom også lige med i pakken. Glæder mig helt ekstremt til at komme igang med dem.

Min konto bløder virkelig og jeg bliver altså seriøst nødt til at spare de næste par måneder for at få kontoen til at være normal igen. April er også en dyr måned, men.. hvis jeg holder min shopping på et minimum så bliver det ikke så slemt. Og hvis vores buffer når frem, så er det hele reddet. Men det kommer helt an på om udlejer får fingeren ud. Så kryds fingre! ;)

Har I fået købt nogle lækre ting i denne måned?

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)