Mørkets Gerninger går igen - Tør du læse med?

Reklame for forlaget Petunia og alle forfattere til bogen - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
I Marts læste jeg den første gyser novelle samling fra forlaget Petunia (I kan læse anmeldelsen her) og nu er de så allerede ude med den næste i række. Fantastisk! Og denne hedder "Mørkets gerninger går igen". Sidste gang var der 13 noveller i men denne gang har de skåret det ned til 10 stk.

Da forsiden på denne var oplagt at lave et makeup look ud fra så skulle det selvfølgelig prøves. Det er ikke noget jeg gør så ofte - altså laver et look inspireret af forsiden eller karakterer i en bog, men det sker en gang imellem og det er faktisk noget jeg er blevet mere og mere hooked på. Såå.. I vil helt sikkert se flere af den slags fremover. ;)

Men nu til anmeldelsen. For hvad synes jeg egentlig om denne omgang noveller?

Vi tæller denne gang ned fra 10 og hvert "sekund" er en ny novelle. Og jeg elsker at de har valgt at lave kanterne på siderne sorte, da det giver et naturligt gråt skær til papiret når bogen er lukket. Og så er det bare en ekstra lækker detalje som jeg sætter ekstra stor pris på.

Første novelle er vinderen af dem der sendte ind til denne samling. Den handler om det med at overredigere ens billeder på sociale medier. Ligge for mange filtre på og ændre for meget på ens udseende. Og i denne historie ender kopien af hovedpersonen med at spøge i hendes liv. Mystiske ting sker og vennerne vender hende ryggen da de mener hun har svigtet dem og løget om de ting der sker på hendes online profil. Hun forsøger at rette op på det, men er det for sent? Vil hendes kopi ende med at få magten?

Den næste handler om 5 unge gutter der tager på en hytte-ferie i Sverige. De er gået ud af skolen og nu skal der festes og naturen skal nydes væk fra skole, lektier, forældre og den kedelige hverdag. Men skovhytten er ikke så idyllisk som de tror. Den ligger nær en sø og den sø viser sig at være hjem for et uhyggeligt væsen. De er i fare, men kan de nå at komme væk inden det går galt?

Den næste handler om døden. En ung pige har mistet sin mor og grundet sorg lider hun af søvnmangel. Hun føler ikke at hun kan få ro. Hun besøger ofte kirkegården, men det er som om at der er noget der følger efter hende. Og det føles ikke som noget der vil hende noget godt. Hun bliver mere og mere rastløs og en dag møder hun en ældre kvinde der fortæller hende at hun er i fare. Hun fortæller hende at hun tiltrækker ånderne og at hun har tilladt nogle af dem at komme helt ind. Og det er derfor hun går rundt og har det så elendigt. Men kan hun få lukket af for dem? Eller er det for sent?

Næste novelle handler om det med at finde spændende ting på et loppemarked, og at man skal passe på med hvad man tager med hjem. For det kan jo være at det er hjemsøgte ting. Og da et søskende par ender med at tage lidt udklædningstøj med hjem begynder sære ting at ske. Især da en kammerat dukker op med en mystisk æske med læge-remedier. Ting som hurtigt viser sig at være blevet brugt til at slå unge piger ihjel med. Og kammeraten er efterkommer af dette monster. Og derfor det perfekte hylster. Vil ånden af denne seriemorder kunne tage over og gøre dem ondt? Fortsætter hans jagt efter mulige ofre? Eller kan de nå at stoppe ham?

Femte novelle handler om en historie der leder op til legenden om den berygtede og hjemsøgte dukkeø i Mexico. En ung pige har fået evnen til at se de døde og har fået til opgave at hjælpe dem videre ind i lyset. Men det er ikke med hendes gode vilje. Hun vil bare gerne lades være i fred. På en tur til Mexico med den gruppe forældreløse hun er en del af, bliver hun vidne til drabet på en lille pige. En af de andre forældreløse - en rigtig modbydelig mobber - driller denne lille uskyldige pige og tager hendes dukke fra hende. Med den lokker hun hende ud på en bro og derfra kaster hun dukken ud i åen. Den lille pige følger efter. Hun ville jo bare gerne have sin dukke tilbage! Pigen med evnerne forsøger at redde hende, men det er for sent. Og hun kan heller ikke finde dukken. Den lille piges ånd er ulykkelig. Hun vil have sin dukke. Kan hun hjælpe denne lille ulykkelige sjæl? Eller vil pigen for altid lede efter den? Vil hun være fanget i limbo for altid?

Den næste novelle handler om en ung fyr som i trods har stjålet sin fars bil og nu er kørt hjemmefra. Og han bliver ved med at køre indtil det bliver mørkt. Men nu er han endt ude i ingenmandsland. Ude i ørkenen hvor der ikke er et eneste livstegn. Indtil et mystisk hotel dukker op. Og han har brug for søvn, så han kunne jo lige så godt få et par timer inden han kører videre. Men de logerende der går ind på dette hotel går deres livs mareridt i møde. For de kommer aldrig derfra igen. Masser af stoffer, druk og... blod er overalt på dette hotel. Og gæsterne virker totalt fra den. Ingen virker i godt humør her. Og hvor stammer alt det blod fra? Det kan da umuligt være fra dem? Og hvorfor virker det som om der går mange år på bare et døgn? Det giver ingen mening! Hvem står bag dette mareridt? Og hvad vil det koste dem at være gået ind af de store hotel døre? Er han nu bare endnu en af en lang række af forsvundne unge mennesker i ørkenen?

Næste novelle handler om en gruppe unge mennesker der er taget på vandretur i bjergene. Hovedpersonen er dog lidt i tvivl om om det nu også var en god idé. Hun mistede hørelsen i en ulykke og hun er nu ekstra påpasselig med hvad hun begiver sig ud i. Men hun ville gerne vise at hun ikke er ubrugelig, så hun valgte at gå med på denne tur. Men da de ender med at træde ind på forbudt område begynder hårene i nakken at rejse sig på hende. Der er noget galt. Men de andre vil ikke lytte til hendes bange anelser. Det viser sig hurtigt at der var en mørk og uhyggelig årssag til hvorfor de skulle ud på denne tur. Personen hun stolede på har ført dem bag lyset. Han er på jagt efter nogle myter og magiske væsner som siges at være i dette område. Historier om forsvindinger er den egentlige årssag til turen. Efter et skænderi sender de andre hende hjem. De vil ikke have hende med længere. Men de kommer aldrig hjem igen. Hvor er de blevet af? Skal det vise sig at myterne er sande? Eller vil de kunne finde dem før det er for sent?

Den ottende novelle handler om det at have en ekstra skygge. En skygge som skulle have tilhørt sin tvilling. En tvilling som endte med ikke at blive udvilket færdig. Men i stedet blive en parasit. En parasit i kroppen på den overlevende. Én krop er bare ikke nok til to sjæle. Derfor efterlades den ene på sidelinjen og kan kun se med fra det skjulte. Men hvad nu hvis der kan gøres noget for at ændre på denne situation? Hvad nu hvis den ekstra skygges ejermand kan blive stærk nok og overtage pladsen fra den anden? Vil det overhovedet kunne lade sig gøre? Og vil den overlevende være okay med at skulle skifte plads? Det må prøves. Og det lykkedes. Men det bliver ikke taget godt imod. En indre krig starter og nu er det blevet en kamp om overlevelse. Parasitten skal fjernes, men hvem vil ende med at være den vindende part? Og vil parasitten i det hele taget være udryddet helt?

I den næste novelle bliver vi på hospitalet. Vores hovedperson er indlagt og er igang med at komme sig over en operation. Men der er noget galt. Der er dog ingen af lægerne og sygeplejerskene der tror på hende. Men hun bliver kun mere og mere syg. Og en nat tror hun at hendes smertetåger får hende til at se syner. En uhyggelig skikkelse står lænet ind over sidemandens seng. Og jo længere tid der går jo flere forskellige patienter dør - lige ved siden af hende. Men hun tør ikke sige noget. Hun vil ikke blive troet på alligevel. Og da hendes onde sygeplerske en dag bliver for meget for hende dukker en plan op. Kunne hun måske få denne uhyggelige skabning væk fra hende selv ved at tilbyde den en anden at syge kræfterne ud af? Måske endda hendes fjende? Hun vil ikke selv ende med at være et offer. Så måske er dette den eneste måde at overleve på?

Den tiende og sidste novelle handler om en stille pige. Kedelig og almindelig hvis hun selv skal sige det. Hun er i hvert fald ikke lige så eftertragtet som sin veninde. Og hun ender somregel med at gå med til ting for bare at tilfredsstille hende. Og en aften ender de i byen. De burde læse op til en eksamen, men sådan blev det ikke. Dog ender hun med at tage tidligt hjem alligevel. Hun har fået sin menstruation. Ikke ligefrem en fed situation at være i. Men hun finder først en mystisk pakke med en mønt og ledetråd i. En pakke som ender med at være starten på en skattejagt. En skattejagt som kommer til at forandre hendes liv for altid. Hun forandre sig fra dag til dag. Hun bliver mere hård i kanten og mørkere i sjælen. Der er noget der kalder på hende. Noget som hun hungre efter. Og frisk blod er en stor del af det. Hun vil følge mørket. Hun vil finde denne spændende skabning. Mørkest hersker. Slutte sig til ham og efterlade den kedelige version af sig selv. Hun vil være hans gudinde. Men hvem er det hun ender med at møde? Og vil det være som hun havde forestillet sig det? Vil det være hendes største fejltagelse?

Jeg var ikke voldsomt begejstret for den første novellesamling fra Foråret, men jeg må sige at denne gang har de virkelig fundet nogle gode noveller at sætte i. Jeg har været underholdt i dem alle og der var nogle virkelig gode imellem som jeg gerne vil læse mere fra. Det var spændende historier og en god vifte af forskellige typer af gys. Så der er altså lidt til enhver i denne bog. Denne er en perfekt bog til Efteråret hvis man gerne vil have nogle gode gys at læse. Ikke sagt at den ikke kan læse hele året rundt, men Efteråret er den altså bare lidt ekstra perfekt til.

Så hvis du er til små gyser historier og nyder at have lidt uhyggeligt at sidde og hygge med, så vil jeg anbefale jer at give denne novellesamling et forsøg. Det er en perfekt måde at få en lille smagsprøve fra forskellige forfattere på. Og det kan lede til at man finder sig en eller flere ekstra favorit forfattere som man vil læse mere fra. Dét er da ikke helt skidt, vel? ;)

Min Goodreads rating:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)