Så fik vi ENDELIG sne for første gang i tre år!

Så blev det endelig min tur til at få sne. Faktisk for første gang i næsten 3 år. Der er kun et par måneder til at det præcis er tre år siden. Jeg har været så røv hamrende misundelig på alle andre der har haft sne flere gange siden, så da jeg så snefnuggene i luften tidligere og kunne se at nogle af dem blev liggende, sad jeg og ønskede så knolden kogede og nu gik det endelig i opfyldelse. Vi har sne! Det er sikkert en kort fornøjelse, men jeg nyder hvert eneste minut af det.

Jeg blev også nødt til at smide alt hvad jeg havde i hænderne efter at mit telefonmøde var overstået og skyndte mig ud af døren. Det var lidt med livet som indsats med det knæ jeg har, men jeg måtte bare ud og mærke snefnuggende på huden og trække den iskolde luft ned i lungerne. Og selvfølgelig knipse et par billeder. Baghaven er ikke ligefrem oplagt til et photoshoot af sneen, men det er hvad jeg har adgang til, så det måtte jeg nøjes med. Ville dog elske at kunne køre ud til et sted hvor det er smukt og magisk, men.. tja.. that's just not the case.

Lige nu er der ophold i sneen, men der skulle vist komme mere i aften, så måske jeg er heldig at der så ligger mere i morgen? I really hope so. Men jeg håber ikke at det bliver alt for besværligt at bevæge sig rundt udendørs i morgen og på Fredag. Jeg skulle nemlig gerne modtage en pakke her en af de næste par dage og det er en pakke jeg har set meget frem til at få hjem. Det er min bestilling med prismer. Åhh jeg glæder mig så meget til at kunne komme videre med min solfanger. Det har kriblet i fingrene de sidste par dage fordi jeg ikke kan komme videre med den, og jeg er så spændt på at se, om det vil lykkedes mig at realisere det billede jeg har inde i hovedet af det færdige resultat. Så hvis alt går efter planen så kan jeg komme ned og hente pakken inden weekenden og så skal jeg sidde og kreahygge hele weekenden. Kryds fingre for mig alle sammen! ;)

Nå, men jeg skal videre i planerne for i dag og så står den ellers bare på hygge. Alle disse møder, stress, nederlag og pres har virkelig ikke været specielt godt for psyken på det seneste. Men nu har jeg resten af ugen fri til mig selv og mine egne gøremål. Og så er der langt om længe et par ting jeg oprigtigt kan se frem til. Det er satme rart. ;) Forhåbentlig kan det få trukket lidt glæde frem hos mig og måske endda inspirere mig til at komme igang med flere kreative ting.

Så jeg smutter! Fortsat god Onsdag alle sammen!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)