Normalt skriver jeg ikke rigtig om film her på bloggen, men denne er virkelig en der gang på gang får følelserne HELT udenpå tøjet. Ikke nok med at det er en virkelig historie, men den er simpelthen så smuk og så rørende. Jeg tuder lige meget hver gang jeg ser den. Også selvom man burde tro at man ikke kan blive så berørt af dem efter så mange gange, men jeg kan simpelthen ikke lade være med at vræle når jeg ser den.
Jeg har set frem til at den blev vist på TV2 i dag og den får virkelig tankerne i gang. Det er utroligt at man kan finde så meget troskab og kærlighed i et dyr. Jeg ved godt at det ikke er det samme når der er tale om katte og hunde, men man kan altså også godt have noget specielt kat og menneske imellem. Og det er Cosmo og jeg et levende bevis på.
Men her er der altså tale om en hund og dens ejer. Hunden, Hachiko, venter på sin ejer ved jernbanestationen hver dag og tager imod ham når han kommer hjem fra job og det er simpelthen så sødt. Men da ejeren så dør fortsætter hunden med at vente. På samme sted og samme tid - hver dag. Og der venter den dag efter dag indtil den dag den selv dør. Havde det bare været en historie havde den været fantastisk i sig selv, men dette er altså en virkelig historie fra den virkelige verden, og det er der at det virkelig tricker det for mig. Jeg kan simpelthen ikke stå for den slags historier og jeg tuder fordi jeg både elsker historien men også fordi jeg bliver så ked af det fordi det trods kærlighed og troskab er så pisse sørgeligt.
SÅ hvis I ikke har set den, og gerne vil se en absolut fantastisk film lavet over en sand historie, så synes jeg helt klart at I skal ta' og se "Hachiko: A Dog's Story".
I får lige traileren her:
Jeg har set frem til at den blev vist på TV2 i dag og den får virkelig tankerne i gang. Det er utroligt at man kan finde så meget troskab og kærlighed i et dyr. Jeg ved godt at det ikke er det samme når der er tale om katte og hunde, men man kan altså også godt have noget specielt kat og menneske imellem. Og det er Cosmo og jeg et levende bevis på.
Men her er der altså tale om en hund og dens ejer. Hunden, Hachiko, venter på sin ejer ved jernbanestationen hver dag og tager imod ham når han kommer hjem fra job og det er simpelthen så sødt. Men da ejeren så dør fortsætter hunden med at vente. På samme sted og samme tid - hver dag. Og der venter den dag efter dag indtil den dag den selv dør. Havde det bare været en historie havde den været fantastisk i sig selv, men dette er altså en virkelig historie fra den virkelige verden, og det er der at det virkelig tricker det for mig. Jeg kan simpelthen ikke stå for den slags historier og jeg tuder fordi jeg både elsker historien men også fordi jeg bliver så ked af det fordi det trods kærlighed og troskab er så pisse sørgeligt.
SÅ hvis I ikke har set den, og gerne vil se en absolut fantastisk film lavet over en sand historie, så synes jeg helt klart at I skal ta' og se "Hachiko: A Dog's Story".
I får lige traileren her:
Den skal helt sikkert tilføjes til must-watch film-listen!
SvarSlet// Janni aka Gulde <>< gulde.dk
Det må du hellere ja :P Du vil ikke fortryde det.
SletVerdens bedste tudefilm! Jeg tudede konstant under hele filmen. Man ved jo lidt hvad den ligger op til, og så kan jeg bare ikke lade være med at tude over tanken. Frem med snotservietter xb
SvarSletDet er en helt fantastisk film, det giver jeg dig 100 % ret i.
Den sidder i min dvd-samling, så den er klar, næste gang jeg skal stortude ;D
Lige præcis ja. Bare tanken om den film kan få mig til at tude. Det er lidt vildt. :P
Slet