Ser frem til Januar udsalget


Julen er over os og det betyder, at der ikke er så forfærdelig længe til Januar. :D Det er nu ikke det nye år jeg glæder mig til, men til udsalget der kommer til Januar. Egentlig også til dagene efter jul, da man her kan finde billigt gavepapir og julepynt, og det er noget jeg vil blive glad for næste år. Jeg løb nemlig tør for begge dele denne jul, og gad ikke skulle ud og købe noget nyt til de høje priser det står i nu her. Så jeg satser på at kunne finde noget billigt her mellem jul og nytår.

Men til Januar går jagten ind på skønhedsprodukter på tilbud og selvfølgelig også noget billigt tøj. Jeg skal primært have fundet nogle bukser og nogle trøjer. Men så sandelig også noget undertøj, for det har jeg ikke købt nyt af i over 5 år, og jeg trænger virkelig efterhånden. Men noget andet som jeg også skal have fundet i det nye år er noget belysning til når jeg laver videoer.

Jeg vil nemlig gerne mere igang med vlogging, men jeg er afhængig af at der er lys udenfor mine vinduer, og det er ikke altid lige tilfældet. Vi har meget gråt vejr og dvs. at solen er næsten ikke eksisterende. Derved har jeg ikke lys nok og det gør at jeg så mister lysten til at lave videoer. Så derfor skal jeg ud og have fundet noget belysning. Ved at nogle danske vloggere har fået sådan noget hjem, og ville virkelig gerne vide hvor de har fundet det henne. Overvejer at spørge nede i min lokale fotoforhandler, men ved at man kan få det billigere andre steder. Og noget jeg helst går efter er sådan nogle kvardratiske lysplader (altså ikke softbokslight-kasserne - de er for store og fylder for meget) - de fylder nemlig ingenting og er super nemme at stille væk når man ikke lige bruger dem. Så det er planen. Ellers må jeg se om ikke jeg kan finde nogle tripods hvor jeg kan sætte pærere i, og så må jeg nøjes med dagslyspærer. Men det ville være lækkert med de andre. Men nu må vi se hvad jeg finder. For så kan jeg også vlogge om aftenen, og det ville jo være en fordel når jeg starter skole igen til sommer. For når først jeg kommer hjem er det mørkt, og så bliver der jo ikke vlogget. Så med lys er der større chance for at det kan ske.

Så ja.. Januar står i shoppingens tegn. Håber bare at der kommer en masse gode tilbud.


English version:
Translate the post from the option in the bottom.

Twitter | Instagram | Facebook | Bloglovin'

5 kommentarer:

  1. Er det internet shopping eller skal du til Odense.. :P

    SvarSlet
    Svar
    1. Skal på sygehuset i Februar, men det bliver ikke en shopping-dag. Så det bliver i første omgang internet-shopping og hvad jeg kan klare herfra Faaborg. Bus har jeg ikke råd til mere end den ene gang samt turen til kommunen i Januar.

      Slet
    2. Men hvis du har lyst til at lave et eller andet sammen, der efter din tur på sygehuset, så kan vi sagtens det. Det behøver ikke nødvendigvis være shopping.. :D Jeg er god til rigtig mange andre ting.. :P

      Knus <3

      Slet
    3. Kunne være så hyggeligt... Et eller andet skal vi nok finde på. :D

      Slet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)