På Skraldetur i går

Det er stadig lidt af et tabu det med at være "Skralder", men jeg synes faktisk at det er sejt, og der er jo nogen der kan leve af det, hvis de bor i byer hvor der er gode steder at finde lækre ting. Vi er ikke så heldige her i Faaborg, da der ikke er det store at finde de forskellige steder, men der er lidt en gang imellem. Og i går da jeg var med min søster og hendes kæreste ude (de lever stort set af det og det er sku da vildt fedt! Og ja jeg er skide misundelig) fandt vi da også lidt. Dog ikke så mange madvarer, men lidt var der.

Det blev til lidt falske blomster og krydderurter, nogle rigtige planter, en del torskerogn, en Faxe Kondi, lidt dåse-ananas, abrikoser, lidt yoghurt, og en hel masse kylling. Kyllingen har jeg fået og der var ca. 10-12 poser af den I ser her på billedet. Så nu er min fryser proppet med kød. Dét er sku lækkert! For det er jo ikke billigt når man skal ud og købe det, så der sparer jeg da lidt penge de næste 2 uger ca. :) Dejligt. Og det fejler jo intet.

Min søster og hendes kæreste tog torskerogn, abrikoser og yoghurt med hjem, samt et par planter.


8 kommentarer:

  1. Synes det er en fantastisk måde at bekæmpe madspild på og kendte en masse på min tidligere kokkeskole, som gjorde det. Men husk at det er pisse hamrende ulovligt :p

    SvarSlet
    Svar
    1. I know. ;) Jeg er heller ikke selv ude, men tager med når min søster og hendes kæreste er på besøg.

      Slet
    2. Det er altså IKKE ulovligt, medmindre man bryder låse op eller hopper over et hegn!

      Slet
    3. ”Justitsministeriet kan mere generelt oplyse, at det er almindelig antaget, at straffelovens §§ 276 og 277 om tyveri og ulovlig omgang med hittegods ikke finder anvendelse på tilegnelse af affald, hvortil ejendomsretten er opgivet, jf. Vagn Greve m.fl., Kommenteret straffelov, Speciel del, 10. udgave, 2012, siderne 514 og 523.”

      ”Justitsministeriet skal yderligere henlede opmærksomheden på, at det er i strid med straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1, at skaffe sig adgang til fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligt område. Ligeledes skal Justitsministeriet henlede opmærksomheden på, at såfremt der ødelægges eller beskadiges genstande, vil dette kunne straffes efter straffelovens § 291, stk. 1, om hærværk.”

      Taget herfra: http://selinajuul.blogspot.dk/2014/01/politiken-det-er-ikke-ulovligt-at-stjle.html

      Slet
  2. Jeg synes det er så fedt og jeg går så meget ind for at man genbruger alt det man kan og undgår så meget spild som muligt.. :D
    Ville ønske jeg turde gå ud alene om aftenen for tror faktisk der er gode skralde muligheder her i byen.. :D
    Synes dog også det er lidt grænseoverskridende, men tror det er noget man kommer sig over. :D

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tør sku heller ikke tage ud alene. Eller jo tør nok godt, men gider ikke alene. :) Og så er der bare næsten ikke noget at finde hernede i Faaborg.

      Slet
    2. Det er da også sjovere sammen med nogen.. :D

      Slet
  3. Jeg kunne så aldrig drømme om det. Jeg ved hvorfor supermarkeder bl.a. smider mad ud, og "det fejler ikke noget"-undskyldningen? Tjah, det kan det så ret meget gøre, selvom det måske ikke lige kan ses. Og jeg vil simpelthen ikke tage chancen og risikere at spise noget der kan være livsfarligt i allerværste tilfælde - Synligt ved maden eller ej. Så sparer jeg hellere andre steder og får budgettet til at hænge sammen alligevel.

    SvarSlet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)