Siden jeg kom hjem her for små 5 timer siden har jeg simpelthen ikke kunne komme igang med noget fornuftigt. Jeg har været køresyg efter at have kørt i bus 2 gange inden for 2-3 timer. Skulle nemlig til Svendborg i dag og have taget nogle røntgen af mine lunger, for at bekræfte eller udelukke lungebetændelse. Får svar når jeg alligevel skal ned til samtale hos lægen i morgen. Så jeg har bare siddet og forsøgt at få mit hoved til at være stille og kvalmen til at forsvinde.
Har en ustyrlig lyst til at smække mig ned i sofaen og læse hele aftenen og natten, men ved ikke om hovedet er klar til det, samt at jeg gerne skulle have lidt søvn inden mine 2 tider hos lægen i morgen. Skal både have taget en blodprøve og så en samtale med min læge om hvordan det går pt. Skal have taget nogle problematikker op med hende og se hvad vi gør med dem, og håber så at jeg i samarbejde med hende kan finde ud af en fornuftig plan som jeg skal fremlægge for min sagsbehandler på mandag. Og det gør mig nervøs. Jeg ved nemlig ikke om nogle af dem vil hjælpe mig, og det gør mig rædselslagen.
Nå... Men jeg vil hoppe fra computeren, slukke den og smide mig på langs i sofaen. Vil se om der kommer noget godt i TV, og gør der ikke det, så bliver det nok bare til noget serie på computeren. Burde tjekke op på det inden jeg klapper computeren sammen. *Hehe* Men kunne selvfølgelig også prøve at læse lidt. Skal igang med anden bog i "Maze Runner"-serien. Nu bliver den for alvor spændende, da der ikke er blevet lavet film over de næste par bøger. Så jeg har ikke nogen viden om hvad der sker og hvad jeg kan forvente. Det gjorde i hvert fald den første bog lidt svær at komme igennem. Der var nemlig så mange ting, som ikke passede overens med hvad der sker i filmen. Men nu må vi se om jeg bliver bidt af de sidste par bøger.
Kryds fingre for mig i morgen. Så er I søde. ;) Og tjek lige mine billeder ud! Hvem der dog bare havde en have fyldt med disse to smukke træer. Åhhh det ville være skønt. :D Men nu hvor det ikke er tilfældet, så er det rart at de er så mange steder når man er ude og gå en god tur i den smukke forårsnatur. For nu ligner det efterhånden snart den årstid vi befinder os i. Naturen er ved at være smuk lysegrøn og blomsterne er så småt begyndt at kigge frem fra deres skjul. Dejligt!
Translate posts in the sidemenu
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)