Dræber-Mode - Fuck ikke med en hårdt arbejdende Blogger

Det har virkelig været en udfordring at være blogger de sidste 5-7 dage her i Faaborg. Internettet eksisterer stort set ikke fordi Stofa ikke kan få taget sig sammen til at få lavet fejlen én freaking gang for alle! Og vi er virkelig mange der er tæt på eksplosions-randen. Vi gider sku da ikke betale for noget vi ikke har! Og ikke nok med det, men vi betaler jo så i dyre domme for at bruge vores mobile netværk for at kunne få ordnet det vi så skal online. Der er et par stykker som arbejder online og de sidste 2 dage har mistet kunder, fordi de ikke har kunnet afslutte de opgaver de skulle. Shit hvor ville jeg være tosset hvis det var mig der kunne se mit eget firma begynde at smuldre pga. sådan et lorte-firma som Stofa. Det er sku farligt at have online firma når man kun har Stofa til rådighed som udbyder. Ja man kan skifte udbyder, men hvad koster det så ikke lige? Og ikke alle har den mulighed, da de måske kun har Stofa at vælge imellem, fordi andre udbydere ikke tilbyder internet det pågældende sted. (Og ja der er faktisk mange steder hernede hvor situationen er sådan)

Jeg selv har ikke de store muligheder her hvor jeg bor og for fanden hvor er jeg ved at være godt skaldet efterhånden. Jeg river konstant i håret pga. frustrationen over at miste al det arbejde man har lagt i blogindlæg, fordi internettet så pludselig forsvinder og man ikke kan få det gemt inden det er for sent. Jeg kunne begå mord! Og så beder de fandme en om at sende kundenr?! Ja hvordan fanden vil I have at jeg skal kunne finde det, når man ikke får regninger det står på længere og det kun kan findes online på deres site, SOM MAN IKKE HAR MULIGHED FOR AT KOMME PÅ! Årrhhh….. Jeg er rasende. De burde sku fyre de tågehoveder der fucker i det og ansætte nogen der rent faktisk ved hvad de laver.

Puha… Sorry.. Havde altså lige brug for at komme ud med frustrationen. :P Men det har jo som sagt så også bare bygget sig op over en lille uge. Eller flere år, da det sker meget ofte at der er problemer med det firma. Men noget andet jeg også tror har gjort at bægeret flød over i dag er at jeg har ventet hele dagen på en besked som aldrig kom. Og når man så kan se at andre har fået deres pakke, så bliver man altså bare lidt hidsig til sidst – især når man i forvejen har problemer med aggression. Så jeg har ikke nået alt på min to-do-liste i dag. Jeg har ikke rigtig kunne vaske tøj, da jeg jo som sagt ikke vidste om jeg skulle ud af døren. Så det er pænt irriterende. Men det må jeg så gøre i morgen lige inden jeg kører ud for at hente hele to pakker to forskellige steder i byen – i tordenvejr! Jaaaahhhh hvor bliver det bare sjovt, NOT! Jeg elsker tordenvejr – når jeg er indenfor! Men skal jeg ud i det, så er jeg rædselsslagen for det. Så jeg kommer ikke til at gå tilfreds i seng i nat. Mine dage er lidt ødelagte nu. Og ja jeg gør det nok værre end det er, men har det ikke godt for tiden, så alt bliver bare forstærket. Så alt det negative bliver bare dobbelt så negativt. Øv altså.

MEN! Håber jeg får en god weekend! Min søster og hendes kæreste kommer nemlig til Fyn, såå… skal lige se om jeg kan få forberedt lidt indlæg, eller om jeg skal være lidt kedelig og blogge imens jeg er sammen med dem. Tiden må vise hvad jeg når. :D Men de kender mig heldigvis, så det ville ikke overraske dem hvis jeg sætter mig med computeren.

Nå.. det blev et lidt langt og lidt negativt indlæg. Sorry alle sammen… Men en gang imellem har man bare brug for lige at komme af med det, inden det eksploderer indeni. ;) Ha’ en fantastisk aften! Og jer der skal se første semifinale af Melodi Grandprix – hyg jer! :D Jeg håber også at jeg finder ro til at sidde og nyde det. Det er jo lidt af en tradition at se det for mig, så det håber jeg virkelig.
Translate posts in the sidemenu

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)