Jeg har det lidt lige som vejret - skod

Øv! Er gået hen og blevet en smule syg. Jeg havde en urolig nat hvor jeg ikke fik sovet ret længe af gangen og jeg havde de særeste drømme. Jeg kunne ikke rigtig sove længe, som jeg ellers havde planlagt i dag, og sidder nu og stener ud i luften. Hvad sker der for mig lige for tiden? Hvorfor skal jeg være så nede hele tiden? Kunne der da for fanden ikke snart ske noget godt for mig? Noget der kunne ændre mit humør markant?

Vil dog prøve med et bad her om lidt og måske gøre lidt lækkert for mig selv i form af ansigtsmaske osv. Ikke at jeg tror det vil gøre det store, men så får jeg da tankerne lidt væk fra det grå og triste vejr udenfor, som afspejler mit humør til UG. Håber også at min kvalme (de satans piller!) og min hovedpine forsvinder ret hurtigt igen, for det gider jeg godt nok ikke at slås med i dag.

Håber at næste uge bliver ugen hvor jeg modtager 2 vigtige pakker. Den ene med min kalender som jeg snart har ventet på i et måned, og den anden med noget shampoo jeg vil prøve. Ja jeg ved godt at jeg har RIGELIGT med shampoo efter jeg vandt en præmie med sygt meget af det, men jeg vil gerne af med det gule skær jeg har i håret. Vil gerne lidt mere over i det grå-blålige blonde. Har aldrig haft den farve, så det skal altså prøves. Så jeg har bestilt et par shampooer hjem, som skulle reducere det gullige skær og så må vi se hvad der sker. Det er jo heller ikke en shampoo jeg skal bruge hver dag, så kan bruge den indimellem de andre. :D

Nå.. Men vil se om jeg kan skrabe noget mad frem fra køkkenet til i dag - gider ikke skulle ud og handle før i morgen. Tror dog ikke der er til den helt store brunch, selvom jeg virkelig godt kunne klare sådan en omgang lige nu. :P Og så står den ellers på opladning til næste uge. Hvad skal I bruge jeres Søndag på?

2 kommentarer:

  1. Håber snart dit humør vender! Er der slet ikke noget du kan gøre, som du ved måske kan få dit humør til det bedre?
    Jeg har sovet læænge, er ret træt i øjeblikket, lige nu sidder jeg bare og tænker lidt over hvad dagen skal bruges på.. Har ikke nogen planer men tror der måske skal bages en omgang boller, slappe af med nogle serier. Håber du for en god søndag - trods humøret :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Håber jeg også. Tror bare jeg er lidt inde i en dårlig stime hvor helbredet halter og ingenting vil gå som jeg vil have det til. Men håber snart det vender.

      Slet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)