Men det jeg lige hurtigt vil vise jer, er det jeg har lavet i tyndt pap her de sidste mange uger imens jeg har ventet på min kalender. Jeg har samlet tingene i små poser for at holde styr på det, og jeg har lavet det meste af det i forskellige farver. I kan se det enkeltvis ved at gå ind under kategorien "Planner Fun", som jeg vil tagge disse indlæg med fremover.
Jeg laver lidt efterhånden som jeg kommer på ting jeg måske kommer til at få brug for. Det er dog ved at være lidt begrænset hvad jeg kan lave, da jeg lige så stille slipper tør for det tynde pap jeg bruger. Det var en del af en stor blok jeg købte i Lidl for et par år tilbage, så håber da at de får det igen på et tidspunkt. Men chancen for at det sker er nok lille. Så jeg må se hvad jeg gør når det problem bliver aktuelt. :) Men får jo heller ikke brugt noget af det endnu, da jeg endnu ikke har modtaget min kalender. Skulle have haft den for nogle dage siden, så jeg er begyndt at være lidt bange for at den ikke når frem. Får heller ikke rigtig svar når jeg skriver til dem jeg skal have den fra, så det er lidt svært at følge op på den ordre. Håber dog at den kommer her de næste par dage, ellers bliver jeg nok pænt irriteret på den. Men tiden må vise hvad der sker. Håber bare ikke at alle mine mange dages arbejde er spildt. Kryds fingre folkens!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)