#BlogXMas - Min Juleaften

Først og fremmest vil jeg lige ønske jer alle en Glædelig Jul - måske en smule forsinket, men bedre sent end aldrig, ik? ;) Og i dagens indlæg vil jeg vise et par billeder fra i går, samt skrive om selve aftenen og vise hvad jeg fik i mine julegaver.
Holdt Jul nede hos de gamle hvor min ene onkel og hans kæreste kom forbi og fejrede det sammen med os. De har lige været i Thailand i to uger og for ikke at skulle bruge en masse kræfter på at lave mad osv hos dem selv, så kom de og holdt det sammen med os. Og nu hvor min søster desværre ikke kom og holdt Jul her i år, så var der uden problemer plads til to mere. Savnede hende gevaldigt, men fik da alligevel en okay hyggelig aften.

Havde faktisk regnet med at jeg skulle hjælpe med at pynte bordet, men det var ordnet da jeg kom derud. Og må sige at det var blevet ret fint. I kan lige få lov til at se det her:

Har ikke nogle billeder af bordet dækket til med mad, men det overlever I nok. :P Kan fortælle at der var mere end rigeligt. And, kalkun og flæskesteg og så al tilbehøret. Puuuha det lå tungt i maven, men det smagte sindsygt godt! Vi gør dog som alle andre - spiser alt for meget og ender med en voldsomt mavepine. *Haha* Og i morgen står den på rester, så maven får ikke fred endnu. Men ser faktisk frem til resterne. Og risalamanden var topklasse i år! Bare en skam jeg ikke kunne spise ret meget af den, men håber der kan blive lidt til i morgen også. :P Ja det er vanvittigt at udsætte sig selv for det flere dage i træk, men det sker jo også kun én gang om året .... eller måske et par gange, men det er okay. Får ikke så fed mad så ofte.

Jeg står for at dele gaver ud fra under træet hvert år og det gjorde jeg så også i år. Det er utroligt så mange gaver det viser sig at der er hvert år. Men det var hyggeligt at se hvad de andre fik og der var især én gave jeg glædede mig til at se hvad de gamle sagde til. Min søster og jeg havde bestilt et billede af os begge printet på et lærred, da de gamle i flere år har ønske sig et billede af os begge, så vi tænkte at I år skulle det være. De blev utroligt glade for det, så det var en succes.

Jeg har selv fået alle mine julegaveønsker - på nær gavekort til Matas, men det er også mest et safe-ønske som de kan give mig hvis de er i tvivl om hvad de skal give mig. Men får det aldrig, selvom det faktisk er noget jeg ville blive meget glad for at få. :P Kunne være jeg skulle gøre det mere klart for dem næste år. Men fik som sagt resten af de ønsker jeg havde. Havde jo heller ikke ret mange i år. Men I kan se dem alle her samt de andre ting jeg så også fik her:

Som I kan se, så har jeg fået de ting jeg ønskede mig i år og lidt til. Der er vores faste julepynt vi får hvert år, og jeg får det i sølv hvor min søster får noget i guld. Derudover er der et par andre småting og så havde min onkel og hans kæreste også købt lidt med fra Thailand. En lille æske med en sæbe formet som en blomst og så en halv kokosnød med en kokoslotion og lidt sæber i. Lidt skægt. Så alt i alt er det en god høst jeg har fået med hjem.


Dagens Te og Pakke
Dagens te-julekalender låge gemte på en te der hedder "Savoury Blend" der er en sort te med kanel, æble, lakrids, appelsin, vanilje og hyben. Dette er en te jeg ikke er stødt på før i denne te-julekalender, men den er virkelig lækker! Så det er en virkelig god afslutning på den. Mange tak til Hyggedrik.dk for at have sponsoreret den skønne julekalender jeg har nydt så meget igennem de sidste 25 dage. :D Kan varmt anbefale den og jeg er ret sikker på at jeg nok køber den til næste år.
Dagens pakkekalender er en Fransk Nougat bar - eller to. Åhhh hvor jeg dog elsker fransk nougat! Perfekt afslutning på min pakkekalender og Julen.

Hvis I skulle have lyst til at kigge tilbage på de tidligere julekalendere her på bloggen, så har jeg listet lågerne fra datoen i dag herunder. Synes selv det er skægt at kigge tilbage på. :)

Julekalenderen tidligere:
2013 | 2014

2 kommentarer:

  1. Lyder bare som en dejlig aften og sikke en masse fine gaver.
    Tager sku også hatten af for at du er så god med dine indlæg.
    Håber du huske få slappet godt af nu, efter en lang december med mange indlæg.

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Var det også. Og mange tak. Savner de mange indlæg nu hvor julekalenderen er færdig. *Hehe* Men det er nu også rart med en smule afslapning efter alt det.

      Slet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)