#BlogXMas - Mine Julegave Ønsker

Jeg har virkelig ikke de store ønsker når det kommer til julegaver i år. Det bliver efterhånden mere og mere svært at finde på noget der ikke må koste ret meget. Der er nemlig ingen af os der har råd til at give hinanden dyre gaver, så det skal holdes nede på et niveau hvor vi alle kan være med. Men der har da været et par ting jeg godt kunne tænke mig at få i år.

Den første ting er den nye bog af Fredrik Backman - "Min mormor hilser og siger undskyld". Jeg har læst de to første i denne "serie" og jeg elsker simpelthen hans humor og det plot han bruger til dem. Ældre mennesker der enten er sure og gnavne eller bare på tværs. Det er simpelthen så skægt! Så jeg ville blive virkelig glad for at modtage denne i en af mine pakker under træet.

Jeg ønsker mig også gavekort til Matas - det er faktisk en fast ting hvert år. Jeg får det aldrig, men så har folk da muligheden for at give mig det hvis de ellers er totalt blank når det kommer til julegaver til mig. Jeg kan altid bruge gavekort til Matas.

Jeg ønsker mig faktisk også en ny toastmaskine. Jeg har en, men den er efterhånden så slidt ud ulækker, at den trænger til at blive skiftet ud. Jeg har tidligere på måneden fundet en masse spændende opskrifter på toasts, så det vil jeg gerne prøve. Derfor har jeg smidt sådan en maskine på ønskelisten. Burde også have skrevet en brødrister på, men det er for sent nu. :P Så må håbe at der kommer en på tilbud i Januar så jeg selv kan købe en.

En anden ting jeg virkelig også godt kunne tænke mig at få er det gavesæt fra The Body Shop med Glazed Apple produkter. Hold nu op hvor dufter de bare skønt!!!! Så hvis ikke jeg får det til Jul, så vil jeg håbe at jeg kan nå at få fingrene i det efter. Selvom det sikkert ikke er muligt, men det skader ikke at prøve. Dog håber jeg at jeg ikke behøver at gøre det - og at jeg derimod får den i julegave. Krydser alt hvad jeg har.

Sidst men ikke mindst, så har jeg haft kigget på dette tørklæde fra eBay i over et år nu. Det har en virkelig flot mørkerød farve og så er der mine elskede ræve på. Dette køber jeg selv hvis ikke det gemmer sig under juletræet. Det koster ikke ret meget, så tænkte at det kunne være en billig ting på ønskelisten hvis folk skulle have lyst til at give mig det.

Det var mine ønsker for i år. Hvad har I ønsket jer?


Dagens Te og Pakke
Dagens te-julekalender låge gemte på en te der hedder "Irish Holiday" der er en sort te med kanel, ingefær og rooibos. Jeg elsker navnet, jeg elsker Irland og jeg ELSKER denne te!
Dagens pakkekalender er endnu en Ritter Sport og endnu en jule-edition. Denne er med en form for nødde-småkage, og jeg var faktisk lidt nervøs for om jeg ville synes om den, da den grønne viste sig ikke at være min kop te. Men denne?! OMG! Den er virkelig god. :D

Hvis I skulle have lyst til at kigge tilbage på de tidligere julekalendere her på bloggen, så har jeg listet lågerne fra datoen i dag herunder. Synes selv det er skægt at kigge tilbage på. :)

Julekalenderen tidligere:
2012 | 2013 | 2014

2 kommentarer:

  1. Jeg har virkelig svært ved at finde gaveønsker :/ er meget bedre til at finde ting til andre!! Men har blandt andet ønsket mig en kjole, mazerunner bøgerne, magic mike 2 (hehehehe), en t-shirt, et ur og nogle småting :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Synes det bliver værre og værre for hvert år der går. For ens ønsker bliver dyrere og dyrere, men det er ikke realistisk at min familie vil give noget til de priser, så det er virkelig med at vride hjernen for at finde ting der er billige nok, og som man rent faktisk vil have og kan bruge.
      Men det lyder da som nogle gode ting du ønsker dig også. :D

      Slet