The Glazed Apple Gaveæske fra The Body Shop

I dag har jeg for alvor taget hul på min Glazed Apple gaveæske. Som I nok så i et af mine tidligere indlæg, så havde jeg ønsket mig denne i julegave og heldigvis fik jeg den også. Jeg blev virkelig glad for jeg elsker simpelthen duften af disse produkter der gemmer sig i dette skønne grønne æble. Det er godt nok alle rejsestørrelser, men det synes jeg faktisk er okay til den pris disse gaveæsker koster. De koster nemlig 150 kr hos The Body Shop, og jeg tror stadig man kan købe et par stykker af dem. Det er dog en sæsonvare, så man skal være hurtig hvis man vil have en nu her. Så smut ned i en af deres butikker allerede i morgen. :D

I denne gaveæske gemte der sig en skøn shower gel og sugar scrub som jeg testede i badet her i morges og hold nu op hvor var det et skønt bad. *Hehe* Hele badeværelset duftede skønt af kandiseret æble og min hud føles skøn! Sluttede så af med at bruge den body butter der også gemte sig i æsken og nu føler jeg mig super lækker og velduftende. :D Ja jeg er altså stor fan! Den sidste ting i æsken er en shimmer lotion der efterladet huden med et smuk lag af sølv shimmer, men tænkte ikke lige at det var noget jeg skulle bruge i dag. Den gemmer jeg til mere festlige dage. Desværre kunne jeg ikke finde den på deres site, så den kunne jeg ikke linke til.

Nu har jeg et lille sæt med lækre produkter i Glazed Apple serien som nu også inkluderer den Glazed Apple Hand Creme jeg købte på vores bloggertræf. Derudover så har jeg også et par body buttere som jeg har fået i nogle Goodieboxes og de er følgende; Frosted Plum Body Butter (endnu en af deres Jule-varianter) og Fuji Green Tea Body Butter som vist er en fast del af deres sortiment. Og sidst så har jeg også en Mango Body Mist som jeg primært kun bruger om Sommeren da duften er fin til den årstid.

Det er min meget lille samling af produkter fra The Body Shop, men håber jeg med tiden får den udviddet, da jeg faktisk synes deres produkter er fantastiske. De er måske lidt dyre, men så må man nøjes med en lille ting af gangen. ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)