Det var et blodbad - Jeg troede jeg skulle dø.... eller...

.... Aih okay det er måske pænt meget overdrevet og slet ikke sådan jeg havde det, men det var en lidt uventet oplevelse. Jeg har lige været nede hos lægen og få taget blodprøver, og det er normalt noget der er hurtigt overstået og ikke noget jeg som sådan tænker så meget over længere, men i dag var helt anderledes. Sygeplejersken havde en medicinstuderende på besøg og jeg gik med til at hun skulle prøve at tage blodprøver på mig. Tænkte at det ikke var noget særligt, da jeg jo har fået taget mange blodprøver i mit liv (flere gange om måneden i en lang årrække). Det gik også nogenlunde med den første, selvom hun lige måtte rykke lidt i nål og glas, men da hun så skulle igang med den næste kom hun til at trække nålen ud og der var bare blod overalt. *Haha* Jeg plejer ikke at have et problem med blod, men så meget har jeg dog aldrig set af mit eget på én gang, så blev lidt varm i kroppen. Ved godt at det er et tegn på at jeg er blevet utilpas, men jeg bed det i mig og blev siddende. Sygeplejersken ordnede så resten så jeg kunne blive hurtig færdig.

Bagefter blev jeg faktisk lidt overrasket over at jeg ikke fik det værre taget situationen i betragtning. Og beroligede også den studerende med at det ikke var noget hun skulle være ked af. Det er jo hvad der kan ske, og jeg gætter på at det nok også er noget der skal ske, for at de kan se hvad de så ikke skal gøre en anden gang. Så jeg er faktisk helt okay med at jeg lod hende prøve og at det var okay at det gik lidt galt. Hun skal jo også øve sig. Og jeg må jo erkende at jeg er blevet en smule mere stærk personligt når det kommer til det med nåle, blod og at det foregår på mig. Jeg har aldrig kunne lide det og har også haft angstanfald i forbindelse med alm lægebesøg og især blodprøver tidligere, men det er ikke noget der påvirker mig så meget længere. Det driller dog stadig lidt min angst, men slet ikke i samme grad som det har gjort før. Ja det er nok fordi jeg har været igennem det så tit og så længe, men.. jah det er jo blevet en fast del af mit liv nu hvor jeg skal leve med struma og psoriasis indtil den dag jeg skal ligges i jorden, men er nu ret glad for at det ikke påvirker mig så meget længere.

Så selvom det gik lidt galt og dagen startede ud med en masse blod, lidt panik osv så endte det jo faktisk med at jeg lærte noget nyt om mig selv. Så en uventet udvikling hos mig selv. En udvikling som jeg er ret glad for.