Dagen i dag startede ud med at det ikke havde ændret sig overhovedet. Måtte så sidde i kø i utroligt lang tid i telefonen for at få dem til at ordne det. Virkede så også lige i et par timer, og så forsvandt det helt igen. Så endnu en gang måtte jeg bruge en masse tid at sidde og vente i kø, og det virker så nogenlunde nu. Men der er meget støj på linjen siger de. Så der kommer en tekniker i morgen. Gider seriøst ikke skulle slås med dem også. Flere måneder sidste år (Sommeren) havde jeg teknikere på hver anden eller hver tredje dag fra Stofa, fordi de ikke kunne finde ud af, hvorfor mit internet blev ved med at forsvinde. Det var faktisk årsagen til, at jeg skiftede over til Fullrate. Og nu har jeg så samme problem her - men TVet forsvinder også da det kører over samme modem. Jeg er seriøst ved at være træt af det. Ingen andre af mine naboer har problemer, så det pisser mig ret meget af.
Men nok om det. Jeg fik da læst en hel bog i går, samt at jeg fik set hele Twilight-sagaen. I dag har jeg sat Divergent-serien på og lader den køre i baggrunden imens jeg har fået gjort rent. Her trængte virkelig. Utroligt hvor hurtigt der kan gå nogle uger uden man får rengjort noget. Jeg har bare haft så mange ting hver dag, og jeg har været kørt totalt flad energimæssigt. Det er først nu her i dag, at jeg endelig havde nok energi til at få gjort noget ved det. Det er skrækkeligt!
Så for at belønne mig selv lidt for at have været så aktiv i dag, så købte jeg en cola og noget lækker aftensmad, da jeg var nede og handle tidligere. Mangler faktisk bare at købe noget kattemad, så er jeg nogenlunde på banen igen hvor jeg plejer. Så forhåbentlig er jeg på det sædvanlige spor, når jeg når næste weekend. Der er stadig nogle løse ender jeg lige skal indhente, men jeg er ved at være der. Og så kan jeg holde en smule Sommerferie. Min sagsbehandler gav mig ret strenge ordre i sidste uge - jeg skal huske at holde lidt fri, så jeg ikke bliver kørt helt i stykker igen. Så det er planen. Sommerferie. Jeg skal bruge tid på mig selv, Prinsen, læsning, bloggen og lave noget kreativt som gør mig glad.
Smutter. :) Vil stene film.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)