Picnic ved vandet og et smut forbi stranden

Jeanette og jeg har længe snakket om at vi ville på en lille picnic sammen, og nu hvor jeg langt om længe fik købt mig en kurv til netop det formål, så ville vi gerne nå det i år. Vi har planer om at lave en Efterårs picnic, men vi ville også gerne prøve at nå en imens det stadig var lidt sommervejr. Derfor besluttede vi os ret spontant her for et par dage siden, at vi ville gøre det i denne uge nu hvor det skulle blive så lækkert. Så vi mødtes i formiddags, smuttede ind for at handle og så kørte vi ellers ud imod vandet. Vi har så mange fine græsarealer lige ud til vandet, så det var oplagt det skulle være et af de steder.

Vi havde sandwich, drikkelse, jordbær og snacks med, og så havde jeg taget min lille højtaler med, så vi kunne hygge med lidt musik og så handlede det ellers bare om at nyde solen. Og av for den hvor er jeg blevet rød i panden og på brystkassen. Ups! Jeg havde ellers smurt solcreme på men.. åbenbart ikke nok. Så den står på et bad og noget aftersun her til aften.

Vi var også lige et hurtigt smut nede på standen så Jeanette kunne komme i vandet. Det var faktisk en helt okay temperatur, så det er stadig lækkert i et par dage endnu. Havde jeg vidst at der ikke var ret mange dernede i dag, så havde jeg også iført mig en badedragt og hoppet i, men fordi der plejer at være sort af mennesker, så valgte jeg ikke at gøre det. Men det er okay.. Så ved jeg det til næste år. :)

Inden vi kørte hjem mod mig igen smuttede vi ind i byen for at kigge lidt i Matas og finde noget hurtig aftensmad og nu sidder jeg så her. Godt træt men også i et skønt humør. Det var dejligt at tilbringe en masse timer ved vandet. Det er så dejligt meditativt. Elsker at bo i en havneby.

Nå.. Lad os kigge på lidt billeder fra i dag. ;)



2 kommentarer:

  1. Skønne billeder - og en virkelig lækker picnickurv ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak skønne menneske :D Ja er den ikke? Næste gang må du tage med. :D

      Slet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)