Lidt forandring i stuen - Nyt og gammelt er kommet ind

Det har været en super produktiv dag i dag. Stod tidligt op for at gøre mig klar til en tur til Odense. Jeg skulle nemlig ind forbi Plantorama med de gamle. Men inden jeg blev hentet, ringede viceværten til mig for at få mig til at møde dem (hans makker og ham selv) nede i baggården. De havde nemlig noget med, som de mente kunne have min interesse. Han ved nemlig at jeg længe har ledt efter et nyt og mindre spisebord med tilhørende stole (brugte jo gamle havestole som stole i stuen), så da de alligevel skulle køre et til genbrugeren, ville de lige køre forbi her først. Det kunne jo være, at jeg kunne bruge det. Og det kunne jeg. Det er mindre, lettere og faktisk ret fint. Ja det er måske ikke så robust, som det jeg havde før, men.. så holder det så længe det holder. Mit gamle bord har jeg fået lov til at opmagasinere i kælderen, så hvis jeg en dag ønsker at bruge det igen, så er det bare at slæbe det op og samle det igen.

Stolene der fulgte med til bordet er ikke helt ens. Der er to par af to forskellige. Det ene par har en super stærk ryg, og dem kan man roligt læne sig lidt tilbage i, hvorimod de andre er meget bløde og dem skal man derfor være lidt mere forsigtig med. Men de kan bruges, og det ser en del pænere ud end 3-4 forskellige stole - som som sagt var knapt så pæne havestole.

Så nu har jeg fået mit et "nyt" spisebord og langt om længe nogle ens spisebordstole. :D

Jeg var som sagt også en tur i Plantorama i dag. Var på udkig efter en lidt mindre eucalyptus plante end den jeg fandt i Ringe forleden, og jeg var heldig i Odense. Nu er jeg bare spændt på om jeg kan holde den i live, og om Cosmo kan holde sig fra den. Ville også gerne købe en krog til væggen hvor jeg kan have en blomst hængende i eller en holder til at montere direkte på væggen, som en krukke kan sidde i, men... det havde de desværre ikke. Hvorfor skal sådan noget være så svært at finde? Så jeg fik ikke rigtig købt noget ud til altanen. Håber dog at finde noget et andet sted, når der kommer have-ting i sortimentet i de forskellige butikker.

Derudover så fandt jeg også disse fine keramik kaktusser, som jeg simpelthen ikke kunne stå for. Der var forskellige slags, men disse to tiltalte mig mest. Og så var der også nogle virkelig fine servietter, som jeg også bare måtte have med mig hjem. Så alt i alt var det en okay tur.

Skøn dag hvor jeg fik lidt nyt til stuen. :D Nu er jeg klar til at holde Påske!

2 kommentarer:

  1. Synes det ser super godt ud med dit nye bord og stolene.. :D
    Hvor er det skønt når nogen lige tænker på en..

    Krammer <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak. :) Det giver lige en smule mere plads og bedre siddepladser. :) De to svage stole er også blevet skiftet ud med et par der er en smule bedre. Dog en del mere slidte, men jeg overlever. :)

      Slet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)