Vi er snart i August måned, og det betyder at jeg også måtte færdiggøre den i min Bullet Journal. Jeg har haft en idé til et lidt anderledes layout, og ville afprøve det som det næste. Jeg er gået tilbage til uge-inddeling, men i stedet for at have en uge pr. opslag, så har jeg en uge pr. side. Jeg fik aldrig skrevet ret meget ved div. dage, så der var en masse spildplads og blanke felter. Så nu er det hele blevet skrumpet en smule ind og gjort mere praktisk til mit behov.
Jeg er nu ret sikker på at min huske- og blog-liste stadig er for store, men hvem ved?! Måske jeg får brug for pladsen næste måned. Må tiden vise. Jeg bruger også en smule farve denne gang, så det passer sammen med den washitape jeg bruger i kanten inderst hvor jeg laver huller så de passer til ringbindet. Det gjorde også at jeg fik mere lyst til at være kreativ med dette layout. Om jeg udelukkende vil bruge kuglepenne fremover ved jeg ikke. Der skal leges lidt med mine farveblyanter igen og måske sætter jeg endda lidt sider ind hist og her så der er plads til netop at tegne lidt. Synes det giver utroligt meget til min BuJo, såå.. det tror jeg er planen. Om jeg holder mig til én washitape til den pågældende måned, ved jeg ikke. Det kan være jeg vil bruge lidt forskellige alt efter humør, men er bange for at det måske bliver for rodet. Men jeg lige tænke lidt mere over.
Men ja.. Dette er mit August-layout og jeg er blevet ret glad for det. Nu bliver det bare spændende at se om det bliver for "småt" eller om det viser sig at være perfekt til mit behov. Og som I kan se, så har jeg valgt at dekorere de tomme felter hist og her. Og jeg siger så farvel til Sommeren i slutningen af August og ønsker min absolutte favorit årstid - Efteråret - velkommen. :D Og selvfølgelig skulle min elskede ræv da lige indgå.
Wauw! Hvem der bare havde dit talent 😍
SvarSletHvor er du sød. :) Mange tak.
Slet