Jeg ville ønske jeg kunne bage og at det ville ende ud med at være perfekt, for så havde jeg lavet disse gingerbread houses rigtigt. Det er nemlig meningen at man laver disse så man kan nyde dem sammen med en kop te, varm kakao eller anden varm drik man nu end skulle have lyst til. Men lige så snart jeg bager så ender det galt. Så jeg har altså valgt at lave disse i cernit. Så kan de jo også genbruges når man ønsker at pynte sin drik en smule.
Til disse har jeg brugt pap/karton, saks og blyant til at lave mine skabeloner og så selvfølgelig cernit.
Skabelonen består af en front, side og en tag-side. Dem ligger jeg så ovenpå den brune cernit jeg har glattet ud, som jeg også ville gøre med en alm. kagedej, og skærer dem så ud med en kniv. Jeg dekorerer så de forskellige dele med hvid cernit, så det ligner noget glasur. Når det er færdigt, så kommer de i ovnen i 20 minutter ved 110°. De skal så køle af inden man "samler" dem til et lille hus.
Man kan selvfølgelig godt samle dem med lim, men jeg ville gerne have lidt mere "glasur" på mine - bla. også for at skjule samlingerne en smule - så jeg valgte at bruge cernit som "lim". Det er ikke optimalt, men jeg fik det til at fungere alligevel. De skal så have lidt mere tid i ovnen for at størkne 100%, så de fik lige 15 minutter mere ved 110°. Og så er de færdige!
Desværre havde jeg kun til to huse - ville gerne have lavet en 4-5 stykker - så jeg må lave nogle flere en anden dag.. eller næste år. Men her ser I så det færdige resultat. :D
Julekalenderen tidligere:
2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016
Det er da bare åndsvagt sødt :D
SvarSlet- A
Mange tak. :D De blev ret gode hvis jeg selv skal sige det.
Slet