Januar i min Bullet Journal

Et nyt år betyder en ny begyndelse i min Bullet Journal. Heldigvis laver jeg min i et ringbind, så jeg kan bare fjerne de gamle sider og så er der pludselig plads til en masse nye. Og i dette tilfælde er det Januar-siderne. Jeg har genbrugt noget af det layout jeg tidligere har brugt - da jeg har fundet ud af at det fungerer rigtig godt for mig - og så har jeg prøvet noget nyt.

Min Januar-forside er den der er sket mest med. Den er blevet mere simpel og så er der plads til lidt små tilføjelser under "Blandet"-sektionen. Jeg vil bruge denne måned på at finde ud af hvad jeg ellers kan have i den. Og ellers har jeg holdt det meget simpelt denne måned. Jeg er allerede stor fan, og på denne måde er der også plads til at være langt mere kreativ hvis jeg en måned får lyst til det.

Ellers er resten holdt meget som det plejer at være. Med en smule kreative detaljer hist og her. Og da måneden slutter på en Onsdag var der plads til lidt mere kreativt på den sidste side. Det blev altså til et lille citat og lidt mere af de grene med blade og bær, som jeg har valgt at dekorere siderne i Januar med. Meget simpelt men stadig kreativt.

De sidste små detaljer jeg har valgt at tilføje denne måned er det der er i bunden af hver side. Nemlig det nye årstal og adressen til min blog og mail. Selvom det kun er mig selv der ser disse sider hver dag, så synes jeg alligevel det er en fin detalje - især når jeg nu deler billederne på de sociale medier.

4 kommentarer:

  1. Du laver de flotteste sider i din bullet journal!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er du sød. Mange tak. :D I næste måned tror jeg det bliver meget sort, gråt og hvidt. Det skal prøves efter så mange måneder med farver. :D

      Slet
  2. Hvor hyggeligt, jeg er al for sjusket til at mestre den slags (:

    - A

    SvarSlet
    Svar
    1. Man laver det så det passer til en selv. :D

      Slet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)