De har lovet meget mere sne i dag her syd på, men jeg tror ikke det bliver så slemt her i Faaborg. Troede jeg heller ikke at det ville blive i går, men.. tja.. I dag tror jeg ikke at vi bliver så hårdt ramt. Sneen er også ved at smelte flere steder selvom vi stadig har minusgrader, så jeg får nok ikke taget de Vinter-billeder som jeg havde planlagt at jeg ville ud og tage. Men det går nok. I går forsøgte jeg nemlig at tage billeder af de mange smukke snefnug på mine ruder, men det lykkedes ikke i første omgang. Men da jeg så blev stædig og forsøgte igen, så ville det ene kamera endelig fokusere ordentligt, og voilá! Smukke snefnug!
(Billedspam)
Jeg brugte det meste af dagen på at sidde og nærstudere mine ruder, og jeg har sikkert set super mærkelig ud for folk der kiggede op på mig. *Haha* Men der var bare så mange smukke snefnug i alle mulige mønstre. Åhhh hvor er sne dog egentlig smukt. Og hvis det ender ud med at sne lige så meget i dag, så bliver dagen nok brugt på det samme. Ellers står den på lidt praktisk. Skal have hentet vasketøj i kælderen og så vil jeg se om ikke jeg kan finde tøj frem til på Lørdag og måske få ryddet op i den skuldertaske jeg vil have med. Jeg skal nemlig ses med Jeanette. Vi starter ud med at smutte ind for at få os en stor brunch og så står den ellers på Livsstilsmesse og et lille smut forbi genbrugshallerne. :D Er sikker på at det nok skal blive en super hyggelig dag.
Nå.. Det kunne være at jeg skulle komme igang med dagens gøremål. Jeg har også opgivet håbet om at GeekGear boxen kommer i dag, så jeg vil ikke sidde og vente på posten. Det er voldsomt frustrerende men jah.. Jeg må bare vente med at få lavet de ting jeg skal bruge indholdet af boxen til. Det forsinker en masse som jeg ellers havde planlagt, men.. jeg kan bare ikke rigtig gøre noget ved det. Håber bare at den når frem på et eller andet tidspunkt og ikke er blevet nakket af en langfingret PostNord medarbejder. *Hrmf*
Ha' en god Torsdag alle sammen!
Jeg elsker dine billeder af de små snefnug på din rude..
SvarSletHar aldrig lagt mærke til at man kan se sådan noget..
Glæder mig til weekenden.
Knus <3
Jeg vidste godt at man kunne, men havde ikke selv oplevet det. Så da jeg så det første måtte jeg bare prøve at tage billeder af dem. :D
SletJa jeg glæder mig også. :D