Nok den bedste bog som Colleen Hoover har skrevet

Jeg fik aldrig fingrene i denne bog - "9. November" af Colleen Hoover - da den blev udgivet, men jeg fandt den endelig på tilbud tidligere på året. Desværre købte jeg den sammen med en endnu ikke udgivet bog, så jeg måtte vente 4 måneders tid på at modtage den. Men den nåede endelig frem denne Sommer, og nu har jeg fået den læst og er klar med en anmeldelse.

Jeg har efterhånden læst et par bøger af Colleen Hoover, og jeg må sige at hun virkelig har formået at få mig til at falde pladask for den romantiske form for bøger. De har aldrig været den store favorit hos mig, men jeg læste dem en gang imellem for at få et skift i genre. Den første bog jeg læste var fantastisk og det er kun blevet bedre siden. Så jeg var super spændt på at få læst denne, da jeg havde set flere var super begejstret for den. Men var jeg så også det? ;)

Fallon var en eftertragtet og succesrig ung skuespiller - lige indtil der blev vendt op og ned på det hele. En ulykke er nemlig skyld i at hendes karriere blev ødelagt. Skyld i at hun blev ødelagt. Og mærket for livet.

Men hun vil ikke give op til trods for at hendes far prøver at overtale hende til at blive i LA og glemme alt om stadig at stræbe efter en skuespiller karriere. Men beslutningen er taget. Hun vil rejse til New York og prøve at få bygget et nyt liv op derover. Men der dukker endnu en forhindring op. Aftenen inden hun flytter til New York møder hun nemlig den jævnaldrende og fatterspiren Ben.

Der er straks en kemi og de er begge helt sikre på at de har mødt en person som de ønsker at have i hinandens liv. Men det er bare utroligt dårligt timet. Fallon flytter til New York og Ben bor i LA. Og ikke nok med det, så har Fallon et løfte at leve op til. Og det betyder at hun ikke må forelske sig før hun bliver 23 år. Og de er begge kun 18. Så hvad skal de gøre?

De aftaler at mødes hvert år, samme dag, samme sted og på samme tidspunkt. Men derudover skal de ingen kontakt have. Og de giver hinanden opgaver de skal løse i løbet af årene. Men kan deres "forhold" overleve afstanden og den manglende kontakt? Og vil deres følelser for hinanden dø ud? Og hvad sker der når en grim hemmelighed dukker op til overfladen? Vil det være enden på det hele?

Hvis man som læser af denne bog ikke har siddet og tudbrølet hele bogen igennem - og jeg mener HELE bogen igennem! - så er folk sku uden hjerte og følelser. Kæft hvor har jeg aldrig tudet så meget til en bog. Og jeg har tudet HELE bogen igennem. Det gjorde simpelthen så ondt og mit hjerte blev knust er det rene støv lige nu. Men samtidig med så er det så smuk en historie at man ikke kan andet end freaking elske den!!!

Den er så smukt sat sammen og skrevet og samtidig med at den er så smuk og fuld af kærlighed, så er der mindst lige så meget smerte og sorg. Jo jeg er utroligt sensitiv og følsom, men shit man dette er så langt over hvad mit følelses register kunne holde til. Jeg endte med at læse denne bog uden pauser - jeg kunne ikke ligge den fra mig! Jeg kunne ikke holde tanken ud om at skulle vente på mere, så der blev hverken spist, drukket, åbnet op for posten eller noget den dag jeg sad med denne bog. Alt omkring mig var ligegyldigt.

Hvis ikke du har fået læst den endnu - hvad venter du så på? KOM I GANG! :P

Min Goodreads rating: