Reklame for Australian Bodycare - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.

De var heldigvis så skønne at sende mig dette sæt som indeholder en shampoo, serum og en hårspray til test og jeg gik straks igang med at bruge dem.

Desværre har det ikke været tilfældet. Jeg taber stadig en del hår, og jeg ved ikke længere hvad jeg skal gøre. Jeg bruger disse tre produkter hver dag og jeg er især blevet glad for deres shampoo og serum. Shampooen er rar at bruge og serummet er nemt at massere ind i hovedbunden og fedter på ingen måde - det gør faktisk håret lækkert og blødt. Hårtabet er dog ikke så slemt som før jeg begyndte at bruge produkterne, og det tænker jeg er noget jeg kan takke disse produkter for. Men bare fordi jeg ikke har fået den ønsket effekt endnu, så kan det jo godt være, at jeg ville få det hvis jeg kunne få råd til produkterne hver måned fremover. Det bliver dog ikke en mulighed, så jeg må se hvad jeg ellers kan gøre.

Så årsagen til mit voldsomme hårtab over så kort tid er stadig noget der bruges tid på at finde. Jeg har også lidt tilbage i disse produkter, så jeg fortsætter selvfølgelig med at bruge dem indtil jeg ikke har mere. Hvad jeg så gør derefter ved jeg ikke endnu, men.. tja.. Det kan være at der skal sættes noget andet behandling igang. For det er slemt. Jeg har pr. dags dato tabt hvad der svarer til 75% af mit hår og det resterende er så tyndt og... tja.. sørgeligt at se på. Det er nogle sørgelige totter jeg har hængende, men jeg har heldigvis ikke nogen større bare pletter i hovedbunden - endnu. Men jeg er dog alligevel nødsaget til at have hue på når jeg går udenfor min dør. Dels fordi det er pisse pinligt at se sådan her ud, men også fordi det føles som om jeg er skaldet når vinden blæser ind på hovedbunden. Det er sindsygt koldt på hovedet. Og jeg kan ikke rigtig sætte det op, da mine elastikker ikke kan holde håret oppe længere. Der er simpelthen ikke nok hår de kan vikles om og hænge i. Så ja.. Min livskvalitet var i forvejen nede og skrabe bunden pga. min psoriasis på resten af kroppen, men dette hårtab-problem har sprængt alle mine barrierer. Jeg har ikke engang lyst til at gøre noget ud af mig selv længere, for hvad nytter det? Ja det er virkelig det jeg tænker hver morgen når jeg står og kigger mig selv i spejlet. Det er knusende for ens selvværd.
Men jeg er glad for at have fået lov til at teste disse produkter. Jeg er overbevist om at det nok havde været værre hvis ikke jeg var begyndt at bruge dem. Og så er jeg jo i forvejen ret stor fan af Tea Tree olie i alle mulige typer produkter så jeg har ikke haft nogle problemer med disse på noget tidspunkt. Jeg er dog ked af at jeg ikke når at få den fulde effekt ud af dem, men sådan er det jo med mange andre produkter også. Der skal en del til og en masse ventetid og tålmodighed. Og penge.











Det er da også bare møg-træls for dig med det hårtab. Kan godt forstå, det påvirker dig!
SvarSletJeg kom til at tænke på, at jeg har hørt meget godt om Hårklinikken. Jeg har ikke selv prøvet det, men jeg har både hørt og læst om flere, som har haft rigtig gode resultater med deres produkter. Noget af det er vist ‘skræddersyet’, så man først skal have en konsultation. Men jeg tjekkede lige deres hjemmeside, og der står, man kan få en gratis telefonkonsultation. Måske det var værd at prøve?
Håber det bedste for dig :-)
Man hilsner, Signe