Anmeldelse af "Opløst" ("Stark" 1) af Sara Blædel & Mads Peder Nordbo

Reklame for Politikens Forlag og forfatterne Sara Blædel & Mads Peder Nordbo - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Jeg er en krimi-addict og jeg er især stor fan af Sara Blædel som krimi-forfatter. Så da jeg så at hun havde skrevet en ny bog - og denne gang sammen med Mads Peder Nordbo, så måtte jeg altså bare hoppe med på vognen og læse den. Bogen har fået navnet "Opløst" og jeg var så heldig at Politikens Forlag ville sende den til mig så jeg kunne læse og anmelde den her på bloggen.

Og nu er jeg altså klar med min anmeldelse til jer. ;)

Nassrin havde forventet mere af at være politibetjent. Hun havde ikke forestillet sig at hun skulle sidde foran en skærm og indtaste oplysninger ind om kriminelle udlændinge - bare fordi hun selv har en muslimsk baggrund - men det er nu altså det hun laver dag efter dag. Men hun drømmer om at komme med ud i felten. Komme ud og være en rigtig betjent. Men hun har endnu ikke fået chancen. Selvom hun gør et ihærdigt forsøg at få snakket med vicepolitiinspektøren i afdelingen Reaktiv, Liam, om at få muligheden snarest. Alt imens at hun forsøger at ignorer de spydige kommentarer og blikke som sektionslederen Dea sender hendes vej. Og det kunne godt se ud som om hun snart får chancen, da der en Sommerdag sker den første forsvinding i deres politikreds.

Liam kender den forsvundne kvinde. Det er konen til træneren af hans søns vandpolohold. Hun forsvinder sporløst og det virker lidt mystisk. Men det bliver i starten ikke taget så alvorligt. Det er først da der begynder at vise sig et mønster. Der forsvinder en person om dagen, og alle gangene finder de en lille seddel med et religiøst citat på. Citater der stammer fra koranen, men som også findes i biblen. Og personerne har alle på én eller anden måde en tilknytning til hinanden - også selvom det er lidt ude i periferien. Så gerningsmanden må altså kende disse mennesker ret godt - eller have overvåget dem i en lang periode. Men hvad er årsagen til denne forbrydelse? Og hvor gemmer han sine ofre henne? Tiden er ved at løbe ud. Det er snart ved at være sidste chance for at finde de bortførte i live.

Men når de frem før det er for sent? Og hvor mange flere skal forsvinde før de finder ud af hvem gerningsmanden er?

Sara har gjort det igen. Og denne gang i samarbejde med Mads. Sikke et krimi-team! Jeg elskede historien. Jeg nød især at man via de detaljer de havde at gå ud fra var nogen man selv kunne sidde og gætte med på. Jeg gættede flere af ofrene før de blev afsløret og det gjorde det næsten til en lille leg for en som læser. Fedt! Og så er jeg stor fan af at de ikke lod alle de vigtige nøglepersoner klare sig med livet i behold. Der skal også være noget i en krimi som kan rive lidt af læserens hjerte, og det får man i denne bog. Jeg elsker spændingen, mystikken og det store puslespil der skal løses for at fange gerningsmanden og løse gåden om årsagen til denne grimme handling. Jeg er fan. SÅ meget fan. Så meget at jeg håber at samarbejdet imellem Sara og Mads fortsætter og at der forhåbentlig vil komme flere bøger efter denne - måske en lille serie? ;) Det ville jeg i hvert fald ikke have noget imod. Jeg vil i den grad sidde klar i læsestolen. :D

Min Goodreads rating:
★★★★★

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)