Anmeldelse af "Håbets ø" af Anna Mejlhede

Reklame for forlaget People's og forfatter Anna Mejlhede - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
I starten af året modtog jeg denne bog, "Håbets ø" af Anna Mejlhede, med posten fra forlaget People's, og der medfulgte lidt lækkerier fra Læsø. Jeg elsker når bogpakkerne indeholder lidt ekstra udover selve bogen. Det gør det lidt mere spændende at modtage dem. Især hvis det er noget man kan nyde imens man læser bogen. Jeg er stor fan.

Anna Mejlhede er for mig en ukendt forfatter, men det gjorde ikke min nysgerrighed overfor denne bog mindre. Tværtimod. Jeg elsker at støde på nye forfattere. Og især på denne måde. Når det er en bog jeg måske ikke umiddelbart selv havde valgt hvis jeg så den på boghylden hos forhandleren. Derfor elsker jeg at være blevet en fast bogblogger. Det var ikke noget jeg troede at jeg ville ende ud med, men jeg er så taknemmelig for at få lov til at være en del af denne spændende verden.

Og nu til denne bog. Jeg har nu fået den læst og har en anmeldelse klar til jer.

Ifigenia har valgt at tage orlov fra sit arbejde efter hendes mands død. Hun er stadig i stor sorg og har brug for at komme lidt væk fra det hele. Så da muligheden for at leje et lille tanghus på den lille ø, Læsø, dukker op, så griber hun ud efter den med det samme. Det er perfekt. Væk fra alt og alle hun kender. Det bliver kun hende og sin mands urne med hans aske. Og det er lige sådan hun ønsker det.

Dagene forsvinder som dug for solen uden at hun sådan rigtig ligger mærke til det. Sorgen er så dyb og tung. Og Einars aske er ikke blevet spredt ud i havet som han ønskede det endnu. Hun kan ikke få sig selv til at gøre det. Men langsomt begynder hun at blive rastløs. Hun bliver nødt til at lave noget. Så hun begynder så småt at gå på opdagelse i huset. Og et låst rum fanger hendes opmærksomhed. Men ejeren af huset kan ikke huske hvor han har gjort af nøglen. Det forhindrer ham dog ikke i at vække en form for mistænksomhed hos hende. Han opfører sig underligt hver gang hun snakker med ham. Han insisterer på jævnligt at være i kontakt med hende. Og rummet er især et emne som han ønsker hun skal beskæftige sig med. Hvorfor? Der må ligge noget bag.

Men som dagene går begynder hun at komme mere og mere ud af huset og hendes opmærksomhed falder på noget andet. Hun begynder at nyde naturen og vandet på øen og selv øens mennesker ender med at kravle ind under huden på hende. Især en kvinde som hun møder ved stranden. En kvinde som hun hurtigt får et specielt venskab med, og som hun jævnligt og senere hen dagligt mødes med for at nyde lidt tid sammen. Og det bliver begyndelsen på en livsændring for dem begge. Julie åbner op om sit liv og Ifigenia beslutter sig for at hjælpe sin nye veninde med at finde svar på det hun går og grubler over. Og da hun mindst venter det, bliver hendes eget liv også vendt op og ned. Skæbnen førte hende til Læsø og nu ved hun hvorfor. En familiehemmelighed. Men er hun klar til det?

I starten kunne det godt irritere mig at historien virker... langtrukken? Eller det er måske ikke det rigtige ord at bruge, for det er den jo egentlig ikke. Der sker bare ikke det store i hovedpersonens sorgperiode, og det er jo det man som læser skal fornemme. Derfor kan man dog godt alligevel lidt føle at det går lidt for laaaaaaangsomt. Men man bliver også taget med igennem det hele. Igennem tomrummet. Igennem tabet af fornemmelsen for tid. Igennem de svære følelser. Og når der langsomt viser sig en smule lys for enden af tunnelen. Når dagene ikke længere er så tågede og tunge.

Og så skal jeg da lige love for at jeg blev overrasket over den sidste del af bogen. Den hemmlighed der langsomt bliver afsløret havde jeg slet ikke set komme på noget tidspunkt. Og det elsker jeg. Jeg elsker selvfølgelig også at kunne gætte mig frem til den slags ting, men der er altså bare noget ekstra lækkert over oprigtigt at blive overrasket. Så den detalje synes jeg rigtig godt om, og det gør også at bogen får en ekstra stjerne end det jeg egentlig havde ville give den. Og havde jeg kunne give halve stjerner på Goodreads så havde den fået 3½ ud af 5.

Alt i alt er det en sød historie om dyb sorg, tab og om at komme videre selvom det hele virker håbløst. Og om at turde at åbne armene op og lade nye mennesker komme ind i sit liv igen. En historie om at finde sine ukendte rødder.

Min Goodreads rating:
★★★✩✩

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)