Reklame for forlaget Modtryk og forfatter Karin Smirnoff - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Men hvad synes jeg så om bogen? Det kan I læse mere om her. Enjoy!
Lisbeth er blevet tilkaldt da hun har en slægtning der mangler et familiemedlem at være hos grundet en forsvundet mor, en fraværende stedfar og en død mormor. Lisbeth er nu den eneste slægtning Svala har tilbage - hendes faster. Men Lisbeth kan da ikke have ansvaret for en teenager? Der må da være andre løsninger? Lisbeths liv er ikke noget for en ung uskyldig og stille pige. Men det går hurtigt op for Lisbeth at Svala slet ikke er som hun havde forventet. Hun virker derimod til at være mere som hende selv end hun havde forventet. Svala er usædvanlig kvik og ... begavet nok til at folk ønsker at udnytte hendes evner til deres egen vinding. Noget som Lisbeth for alt i verden vil forhindre dem i. Men kan hun styre en ung kvinde med sine egne agendaer? Imens Lisbeth undersøger hvorfor stedfaren virker så mistænksom, hvorfor en gammel motorcykelbande der burde være blevet opløst ønsker at få fingrene i Svala og hvorfor flere mennesker trues på livet, er Svala opsat på at finde ud af hvad der skete med hendes mor. For hun må da stadig være i live et sted? Hvem er hun faldet i fælden hos?
Mikael arbejder stadig for avisen Millennium - eller.. gør han? Det er ikke længere en fysisk avis, så hvad består han arbejde egentlig af nu? Et dilemma som han prøver at finde en løsning på. Men nu hvor han alligevel ikke skal arbejde, så har han mulighed for at tage til Gasskas for at deltage i sin datters bryllup. Men i toget dertil får han et tip fra en pensioneret betjent om at der foregår nogle mystiske ting i byen, og det får journalisten i ham til at blive nysgerrig. Hændelser som Mikael nok burde undersøge nærmere nu hvor han alligevel er der. Og nu hvor en af hovedpersonerne i rygterne er hans kommende svigersøn. Hvem er denne mand som hans datter har besluttet at gifte sig med? Er der hold i det den gamle mand sagde? Er hans kommende svigersøn igang med noget kriminelt?
Lisbeth og Mikaels veje krydser hinanden og de opdager at hver deres sager unægteligt hænger sammen. Forsvindingssagerne, mordene, kriminaliteterne, hemmelighederne og ... dem selv. Det bliver en kamp på liv og død og ondskaben vil ingen ende tage. Vil de overleve deres besøg i Gasskas?
Dette er en krimi fuld af mord, farlige kriminelle, mørke hemmeligheder, spændende personer og selvfølgelig masser af Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist. What's not to like about that? ;) Jeg er i hvert fald hooked og jeg glæder mig til næste kapitel sammen med denne duo.
★★★★✩
Du er en skarp læser.
SvarSlet