Reklame for forlaget Falco og forfatter R.F. Kuang - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Men nu til det det handler om i dag. Anmeldelsen af "Den brændende gud", som I får her. :) Enjoy!
Kampene er hårde og fjenden virker mere og mere uovervindelig. Hvordan skal Rin med sin ild nogensinde vinder over Nezha og hans vanddrage og hans allieredes luftskibe og moderne teknologi? Har hun dømt sig selv og sit folk til den sikre død? Eller kan hun vinde over dem med snilde? Eller er hendes skrøbelige hær allerede for afkræftede efter en hård rejse, hungersnød og voldsomme terræn?
Begge sider lider store tab. Og overalt de kommer er der kun ødelæggelser, masser af lig og elendighed. Hvordan skal det nogensinde blive godt igen? Hvordan skal jorden blive frugbar når ingen længere tager sig af den? Landet har aldrig været dårligere stillet og fremtiden ser dyster ud. Kun én ting kan redde det. Men er Rin villig til at tage den beslutning nu hvor hun er kommet så langt? Er hun villig til at lade sin stolthed vige for sit folks fremtid? Er hun villig til at stoppe krigen? Én gang for alle?
Jeg elskede den første bog, nød den anden og den tredje? Tja.. Jeg ved ikke helt.. Jeg var ikke lige så fanget af historien her i dens afslutning og jeg synes at den var lidt langtrukken. Der var ikke så meget historie i den for den handlede for det meste bare om.. krig. Og det blev en smule trættende til sidst. Men jeg fortryder på ingen måde at jeg har læst den. For serien er vild. Og en smule tung, men det har altså også sin charme. Så hvis du er til en mobbedreng af en serie med fart på og masser af ondskab, så er "The Poppy War" måske lige noget for dig. :)
★★★✩✩
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)