Reklame for forlaget Flamingo og forfatter Erin Sterling - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Så skal vi ikke bare komme til sagen? Her kommer min anmeldelse af "Et forbandet kys".
Wells er flyttet til byen for at åbne sin egen butik nu hvor families pub ikke kunne køre rundt længere. Han vil starte på en ny og det gik hans far overraskende nok med til. Men han opdager hurtigt at ikke alle er lige begejstret for hans tilstedeværelse i Graves Glen. Og da slet ikke hans nye butik. Gwyn. Den springfarlige og fascinerende heks på den anden side af gaden gør det tydeligt at det betyder krig at åbne en hekse-butik i samme by. Men deres rivalisering ender i en helt anden retning end nogen af dem havde forudset. Det ender i et forbandet godt kys.
Et kys der åbner op for flere forvirrende og lidenskabelige følelser, men jo tættere de kommer på hinanden jo mere forsvinder Gwyns magiske evner. Hvordan kan det være? Kan det skyldes endnu en ny tilkommer i byen? Er der noget lusket ved hendes ankomst? Gwyn og Wells beslutter sig for en våbenhvile og arbejde sammen om at finde et svar. Helst inden det er for sent. Men det skal hurtigt vise sig at være værre end de troede. Og mere farligt. Vil Gwyn miste sin magi for altid?
Endnu en fantastisk og magisk historie fra Erin Sterling. Og hvor jeg dog elsker Jones-familien og Penhallow-brødrene. Og selvfølgelig lille Sir Purrcival og byen Graves Glen. Jeg glæder mig SÅ meget til at læse om Bowen Penhallow som virker som en meget mystisk og interessant mand, og som jeg er meget nysgerrig efter at lære bedre at kende.
★★★★✩
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)