Den ældste søster, Grey, viser sig hurtigt at skabe drama, og da hun en dag bliver smidt ud hjemmefra starter hendes jagt på popularitet og succes. Hun ender med at blive en virkelig eftertragtet model og starter en tøjdesigner-kæde med sit særprægede tøj fuld af dystre detaljer, mystiske dufte og hemmeligheder syet ind i hvert stykke tøj. Hun har en skræmmende kontrol over mennesker omkring hende men det er kun med til at gøre hende mere mystisk og eftertragtet.
Vivi flyttede hjemmefra kort efter at Grey tog afsted. Hun har aldrig været specielt glad for autoriteter og har altid været en rebel. Hun blev hurtigt en del af et band, fjernede sit hår, fik en masse piercinger og tatoveringer og er blevet en badass kvinde.
Iris er den stille lillesøster. Blev boede hos deres mor og tog en beslutning om at koncentrere al sin tid på skolen. På den måde kunne hun skubbe al bekymring og sårede følelser væk. Men da søstrene en dag aftaler at mødes og Grey ikke dukker op dukker bekymringerne op igen. Hvad er der sket? Grey ville aldrig bare blive væk. Noget er galt. Og det er nu op til Vivi og Iris at finde ud af hvad der er sket.
Sporene bliver mere og mere kryptiske og det går hurtigt op for Iris at deres storesøster har holdt en masse hemmeligt for dem. Hemmeligheder ang. deres forsvinden da de var små. Hemmeligheder omkring hvad hun har arbejdet på ved siden af sin karriere. Hemmeligheder som måske har bragt hende i fare endnu en gang. Men hvordan finder de hende? Og hvem er den mand der følger efter dem i skyggerne? Det bliver en farlig rejse og svarene de finder er ikke nødvendigvis hvad de havde ønsket at finde.
Jeg elsker den dystre stemning i bogen og alle de smukke og skræmmende detaljer. Åhhh jeg ville ønske at det var en serie og at der ville komme flere bøger i samme stil. Så meget elskede jeg denne bog. Et af de bedste køb jeg har gjort længe. Så nu skal jeg på jagt efter flere bøger i samme stil.
★★★★★
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)